
© Foto:
Ærø Bryggeris ølstue
Øl, mad og ølsmagning på det gamle bryggeri i landsbyen Store Rise.
På Ærø Bryggeri er der et stort udvalg af egne øl, snacks og frokost samt kaffe og kage. Ølstuen tilbyder øl og snacks det meste af året. Der afholdes fællesspisninger, julefrokoster og tilbydes frokost med alt fra lette anretninger og smørrebrød til tarteletter og flæskestegssandwich alt efter årstiden.
Ærø Bryggeris ølstue er ikke åben hele året, så tjek altid hjemmeside eller Facebook for aktuelle åbningstider og menu.