Ohavsstien.dk

H. C. Ørsted Udstilling

Prøv spændende eksperimenter og dyk ned i H.C. Ørsteds liv i Rudkøbing. 

Børn, Venner, Min partner, Mig selv, Min virksomhed
Børn på H C Ørsted Udstillingen i Rudkøbing
Rudkøbing, Fyn og øerne
Museer
Foto: Aske Wiil

H.C. Ørsted Udstillingen – Bliv helt elektrisk i Rudkøbing

Hos H.C. Ørsted Udstillingen i Rudkøbing kan du gå på opdagelse i historien om en af Danmarks store videnskabsmænd. Udstillingen gør naturvidenskab levende med interaktive forsøg, hvor både børn og voksne kan eksperimentere med elektromagnetisme og blive klogere på den opdagelse, der fik stor betydning for verdens videnskab

Historien om H.C. Ørsted

Bliv inspireret af historien om H.C. Ørsted, manden bag opdagelsen af sammenhængen mellem elektricitet og magnetisme, som han valgte at kalde elektromagnetisme. Ligeledes var han ophavsmand til omkring 2000 danske ord,  blandt andet “ilt” og “gnidningsmodstand”. Oplev, hvordan han voksede op i Rudkøbing og blev en af Danmarks største videnskabsmænd.

Personlige rundvisninger

Besøgende kan gå rundt i udstillingen på egen hånd, eller man kan få en gratis rundvisning af de engagerede guider. 

Kaffe, kage og hyggelig gårdcafé

Efter besøget i udstillingen kan du tage en pause i den hyggelige gårdcafé. Her kan du købe kaffe, kage samt juice og nyde lidt ro i afslappede rammer midt i Rudkøbing. Det gør H.C. Ørsted Udstillingen til et oplagt stop på en bytur, hvor der både er plads til læring, leg og en god kop kaffe.

Oplevelser i nærheden

H.C. Ørsted Udstillingen ligger centralt i Rudkøbing, hvor du nemt kan kombinere besøget med en tur gennem byens hyggelige gader, små butikker og gamle købstadsmiljø. Gå også en tur ved havnen, kig forbi Ørstedsparken eller fortsæt til andre kulturoplevelser i Rudkøbing.

Praktisk information

Der er entré for voksne, men børn (0-14år) og medlemmer har gratis adgang.

Udstillingen ligger centralt i Rudkøbing og kan nemt kombineres med en gåtur i byen. Rudkøbing kan nås med offentlig transport, og der er adgangsmuligheder i området tæt på udstillingen. Tjek tilgængelighedsoplysningerne på siden, hvis du har brug for viden om adgangsforhold for kørestolsbrugere.

Læs mere
Kontaktoplysninger

Find vej

Østergade 48

5900 Rudkøbing

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af::VisitLangelandvisit@langelandkommune.dk

Relaterede produkter