Ohavsstien.dk

Marstal Søfartsmuseum

Tag på en rejse gennem søfartens verden på Marstal Søfartsmuseum. Her venter spændende fortællinger, imponerende skibsmodeller, autentiske maritime miljøer og aktiviteter for børn.

Børn, Min partner, Mig selv
Marstal Søfartsmuseum
Marstal, Fyn og øerne
Museer
Foto: Maria Fynsk Norup

Skibe, søfolk og historier fra havet

Tag på en rejse gennem søfartens verden på Marstal Søfartsmuseum, hvor fortællinger om eventyr, handel, storme og livet til søs bliver levende. Midt i Marstals stolte søfartsmiljø inviterer museet dig med ombord på en oplevelse, hvor generationers liv på havet foldes ud gennem stemningsfulde udstillinger, originale genstande og fascinerende fortællinger fra de syv verdenshave. 

Museet holder bl.a. til i et byens gamle huse med knirkende gulve, lavloftede rum og et væld af udstillingsrum med detaljerede skibsmodeller, flaskeskibe, maritime malerier og genstande, som søfolk har bragt hjem fra fjerne egne af verden.

Her får du bl.a. fortællingen om Marstals udvikling fra sejlskibenes storhedstid til damp- og motorskibenes æra. Derudover kan du gå på opdagelse i rekonstruerede miljøer, opleve søfartens betydning for Marstal og få indblik i de mennesker, der gennem århundreder satte kurs mod horisonten.

Træd ombord og mærk livet til søs

På museet er historien ikke gemt væk bag glas. Her kan du blandt andet træde ind i coasteren DORAS' originale styrehus og få en fornemmelse af, hvordan det var at navigere på havet i en tid, hvor søfolkene var afhængige af erfaring, håndværk og mod.

Museet rummer også en imponerende samling værker af den lokale marine- og grønlandsmaleren Carl Rasmussen, som med sine motiver bringer havets stemninger og søfolkenes verden tættere på.

Et museum, hvor børn kan lege og lære

Marstal Søfartsmuseum er langt mere end et klassisk museum. Her er der masser at opleve for familiens yngste gæster.

Børn kan gå på opdagelse blandt modelskibe og spændende genstande fra fjerne lande, prøve kræfter med sjove opgaver og følge sømandsvennen Anker gennem museet. Undervejs kan de løse udfordringer, lære om søfart og tage del i fortællingerne på en måde, der gør historien både levende og nærværende.

Når der er brug for at brænde lidt energi af, venter legeskibet Martha i gården som en stor legeplads, hvor fantasien kan få frit spil. Her kan børnene lege videre, mens de voksne nyder en pause, og hele familien kan samles om den medbragte madpakke ved bordene i gården under åben himmel.

Eriksens Plads og Marstal Motorer

Marstal Søfartsmuseum rækker også ud over museumsbygningen. Ved Eriksens Plads et stenkast fra museet kan du opleve et levende maritimt miljø med aktiv bedding, værftsaktiviteter og sporene efter den skibsbygning, som har sat sit præg på Marstal gennem generationer. Her møder historien nutiden i et arbejdende kulturmiljø tæt ved havnen.

Interesserer du dig for maskinkraft og teknisk kulturarv, er museets motorsamling også et besøg værd. På Motorfabrikken Marstal kan du opleve de ikoniske Marstal Motorer og komme tæt på de motorer, som gennem årtier var med til at holde byens skibe i gang.

Praktisk information

Marstal Søfartsmuseum ligger tæt busstop på Marstal Havn og parkeringspladser rundt om på havnen.

Billetter købes på stedet, og i sommerferien er der gratis rundvisinger.

Besøger du både Marstal Søfartsmuseum og Søbygaard, får du 20 kr. rabat det sidste sted ved fremvisning af billet fra det første sted.

Læs mere
Kontaktoplysninger
Faciliteter
  • Aktivitetsmuligheder for børn

Find vej

Prinsensgade 1

5960 Marstal

Find vej
Loading map...

Sidst opdateret af::Ærø Turist & Erhvervpost@arre.dk

Relaterede produkter