Hele pakken hos Motorfabrikken Marstal
På Motorfabrikken Marstal skaber de synergi mellem erhverv og kultur. Og så er faciliteterne eminente til din næste konference eller workshop.
Taktslagene fra de verdenskendte skibsmotorer er klinget af, og i dag er den enestående industri- og maritimhistoriske bygning en dynamo for virkelyst, innovation og gode oplevelser.
Idag er her flere rum, blandt andet den fantastiske konferencesal, "Maskinhallen", men også de mindre og mere intime møderum, "Værktøjslageret" og "Stadstuen".
Her kan virksomheder fra hele landet komme og afholde seminarer og workshops i unikke, maritime, men også moderne omgivelser. "Besætningen" derude, som består af tre lokale ildsjæle, stiller med noget nær geniale mødefaciliteter - som de selv formulerer det:
"Fra transporten ud af storbyen, til frokosten med lokale råvarer, sejlturen med de indfødte, naturoplevelser i vandkanten og en stærk sundowner i strandhusene".
Motorfabrikken har plads til op til 80 mødedeltagere.
Se mere på www.motorfabrikkenmarstal.com
Partner med Geopark Det Sydfynske Øhav