Øhavsstien med børn
At tage på vandretur med børn kan være både sjovt, hyggeligt og lærerigt, men det kan også udvikle sig til en træls oplevelse, som hverken børn eller voksne ønsker at gentage. Her får du et par tips og råd.
Voksen omtanke
Som voksen har du ansvaret for at planlægge og prøve at tage problemerne i opløbet, når du tager dine børn med på vandretur. Mange konflikter kan forebygges eller løses hurtigt, men det kræver lidt omtanke.
På tur med småbørn - ét til ca. fire år
Med helt små børn er det som regel ukompliceret. De er glade, hvis mor eller far er i nærheden og de i øvrigt har en tør ble og er mætte. Mange steder på Øhavsstien kan du gå med en nogenlunde terrængående barnevogn eller klapvogn. Men der er også uvejsomme strækninger, hvor det vil være bedst at have barnet med i en bærestol.
Om klapvogne
Barnet skal kunne sidde selv og gerne kunne gå, før du kan bruge en klapvogn. En kørepose eller en barnesovepose er en god ting. Der er næppe noget, der er mere hyggeligt end at tage sig en lur, mens klapvognen bumler hen over grusvejen.
Om barnebærestole
Der findes mange modeller af barnebærestole – altså rygsække med en stol til et mindre barn. Vælg en model med et kraftigt hoftebærebælte, så du kan overføre en del af vægten til dine hofter og ben og aflaste ryggen.
Selv om barnet ikke er stort, så løber vægten af barn, bærestol og de nødvendige bleer, madpakker og drikkelse op.
Barnet skal kunne sidde selv, før du begynder at bære rundt på det, så tag den med ro. Det kræver lidt tilvænning for dig og barnet, før I tager ud på lange vandringer.
Tag evt. et lommespejl med som bakspejl, så du kan holde øje med, om barnet er faldet i søvn på din ryg. Hold også hele tiden øje med, at barnet ikke brændes af solen, fryser eller bliver vådt. Husk, han/hun sidder stille og producerer ikke så megen varme. Er det køligt, så vær meget opmærksom på, at hænder og fødder ikke bliver kolde. Flyverdragt, hue, luffer og lune uldsko er godt.
Til nogle bærestole kan man købe solskærm og regnovertræk, som også kan give læ til barnet, når det blæser.

På tur med halvstore børn - 5 til 11 år
En kilde til konflikt på vandreturen kan være de forskellige forventninger, som halvstore børn og voksne har til ekspeditionen.
Måske har forældrene glædet sig til en lang dags vandring i solen langs kysten - eventuelt med en enkelt dukkert undervejs. Børnene har derimod set frem til at klatre på skrænterne, smide sten i vandet og undersøge tangen for smådyr - og så ellers komme hjem til deres tablet eller mobil.
Lav en aftale
Tag en forventningssnak med børnene, hvis de er store nok. Præsenter dem for mulighederne og aftal, hvad I skal. Vær især opmærksom på, at mindre børn ikke kan dvæle ved det samme emne i timevis. Ofte kan de kun koncentrere sig et kvarter til en halv time, så skal der ske noget nyt.
Overvej nogle aktiviteter undervejs, hvis der bliver brug for variation. Og hellere gå to kilometer i højt humør end fem kilometer med grædende børn og frustrerede forældre.
Uden mad og drikke…
Børn hurtigt bliver sultne og tørstige. Tag ordentlig mad og drikke med og noget, I kan sidde på - eksempelvis et liggeunderlag. Så bliver måltidet hyggeligt.
Det er altid godt at have en lille plastbøtte med, hvis I skulle falde over et lille dyr, der skal studeres mere indgående. Ved kysten er det oplagt at have fiskestangen med. Husk fisketegn til alle lystfiskere mellem 18 og 65 år.
Bål på stranden
Måske ruten fører forbi en mulighed for at lave et lille bål på en strand. Medbring lidt tørt, tyndt pindebrænde, en optændingsbrik og en æske tændstikker. Lav en fordybning i sandet nær vandkanten og anlæg bålet der.
Bålet brænder hurtigt til gløder, og så er det tiden inde til at riste en pølse, inden bålet brænder ned. Sluk gløderne omhyggeligt med rigeligt vand, før I forlader stedet. Husk at underlaget bliver varmt af ilden: Køl det af med vand, så barfodede strandvandrere og hunde ikke kommer til skade.
Bugtede, børnevenlige ruter
Børnevenlige ruter bugter sig, så I ikke lige kan se, hvad der kommer omme bag næste hjørne. Det er ruter, hvor der er en masse at se på og foretage sig og snakke om.
Her er en række oplagte ture på Øhavsstien:
• Turen gennem Vejstrup Ådal (Tur 8) (link)eller Syltemade Ådal (Tur 5) (link) er gode ruter for drenge og piger, som går med en explorer i maven.
• Ruten forbi Hesselagergaard (Tur 10) (link)er god for unger, der synes, at skydeskår og skoldehuller er spændende.
• Eventyrstien ved Broholm (Tur 9) (link)rummer eventyr for de fleste.
• Et stræk ved kysten er også godt på en sommerdag, hvor man kan køle ned med at soppe eller med en dukkert (Tur 5, 15, 16, og 17).
• Besøg et af Kys Frøen eller Find Haletudsen centrene på Trente Mølle (Tur 1),Søbygaard (Tur 21) eller i Egebjerg Mølle (Tur 6).
• Foretag en tidsrejse og besøg Ærøskøbing (Tur 19).Oplev stemningen i en gammel købstad og gå på opdagelse i snævre gader med brosten og hyggelige huse.
• Besøg Marstal med Søfartsmuseet og det spændende havnemiljø (Tur 18), hvor det lugter af tjære og gamle skibe.
Hvis I gerne vil strejfe lidt om i naturen uden at være bundet til Øhavsstien, er der gode muligheder på tur 20 (link), i Svanninge Bjerge og Svanninge Bakker (Tur 2) samt i skovene ved Lohals (Tur 17). Her er der også mulighed for primitiv overnatning.
Kys Frøen og Find Haletudsen på Øhavsstien
Øhavsstien passerer Trente Mølle (Tur 1) nord for Faaborg og Søbygaard på Ærø (Tur 21).Begge steder er der Kys Frøen centre (link til www.kys-froen.dk), som er oplagte for børnefamilier, hvor hele familien sammen kan udforske naturen i deres eget tempo. Centrene tilbyder otte-ti forskellige aktiviteter, hvor I låner det udstyr, I skal bruge, og får en vejledning, som guider jer gennem aktiviteterne.
På Trente Mølle (link) kan I blandt andet prøve aktiviteterne:
• Spis din grøftekant - lav vilde frikadeller af ukrudt
• Fisketur som da farfar var ung - lav din egen fiskestang og prøv lykken
• Teambuilding med et smil - kom tættere på hinanden
På Søbygaard (link)kan I blandt andet prøve:
• Vandhullets vanvittige væsner - tag på opdagelse i et helt andet univers
• Leg til alle tider - lev dig ind i hertugens tid i renæssancen
• Snitte-snedkeriet - lav håndværk og husflid med dit personlige snit
I Egebjerg Mølle (Tur 6) (link) er på én af etagerne indrettet et Find Haletudsen center. Det er en mindre udgave af Kys Frøen, hvor der tilbydes to-tre aktiviteter for hele familien, som også får grej og vejledninger stillet til rådighed.
Kaffepletter
Hist og her ved Øhavsstien er der lavet såkaldte Kaffepletter (markeret med signatur på kortene. Det er opholdspladser med borde og bænke og en informationstavle, der fortæller områdets natur- og kulturhistorie - samt forslag til sjove aktiviteter.
Kaffepletterne er oplagte udflugtsmål for aktiviteter med børn og ofte placeret på steder med en god udsigt. De udgør den faste og trygge base, hvorfra man kan tage på små ekspeditioner ud i de nære omgivelser.
Leg på stien
Legen opstår ofte af sig selv, når man er på tur med børn. Et af børnene: ”Skal vi ikke lege, at vi er nogle et eller andet, som er på vej til et eller andet”. Så kan der gå lang tid med at digte historier om, hvad vi oplever, og hvad vi skal lave, når vi når frem.
En kamelkaravane på Silkevejen, en ekspedition i den latinamerikanske, på vandring med gøglere og skuespillere på vej til grevens slot.
I kan naturligvis også lege ”Hvem ser først en…?”, hvor I på skift bestemmer, hvad vi skal se efter. Det kan være en blå blomst, en traktor, en sten med hul i eller en gul bil.
Husk altid at tage lidt sejlgarn, en lille kniv og lidt gaffatape med i rygsækken. Hvis børnene lige får en idé til en eller anden konstruktion, er det rart at kunne bistå dem.