Gå til indhold
Tre vandrere på Øhavsstien | Vandreferie

Svendborg tur seks

Foto: Knud Mortensen

Tur 6 - 11 km - Vester Skerninge - Hvidkilde

Etapen fører dig fra Vester Skerninge over Stågerup Kohave, Mændenes Løkke med vold- stedet og op til Egebjerg Bakker. Herfra ned gennem Hvidkildes skove forbi mindesten ved Hvidkilde Gods.

 

 1  Svendborg – Faaborg  Jernbanen Fra Vester Skerninge følger Øhavsstien forløbet af jernbanen mellem Svendborg og Faaborg omkring en kilometer mod øst. Banen var i drift fra 1916 til 1954 og havde følgende stationer og trinbrætter: Faaborg, Lucienhøj, Katterød, Nakkebølle, Vester Åby, Ulbølle, Vester Skerninge, Åkilde, Ollerup, Egense, Skovsbo og Svendborg.

 

 2  Kohaven syd for Stågerup ”Have” betyder, at noget er hegnet ind. En kohave er en indhegning til køer. Kohaverne lå udenfor de gamle landsbyers fælles marker og var hegnet ind for at holde kreaturerne fra kornmarkerne. Senere blev Kohaven anvendt til skovrejsning. Så kunne gærderne holde kreaturerne ude i stedet for inde. Der ligger en shelterplads i Kohaveskoven

 

 3  Voldstedet i Mændenes Løkke Øhavsstien fortsætter mod øst fra Stågerup til skoven Mændenes Løkke. Her ligger resterne af et stort voldsted lige nord for stien. Voldstedet er fra begyndelsen af 1300-tallet; det måler 70 x 70 meter og har været omgivet af en voldgrav. Mod nordvest er der rester af en dæmning over voldgraven.

  

Voldstedet er sandsynligvis forløberen for Skjoldemose.

 

 Ved spejderhytten mellem Mændenes Løkke og Svinehaverne finder du en ”Kaffeplet” med et madpakkehus og adgang til vand.

 

  4  Rødme Svinehaver Rødme Svinehaver på toppen af Egebjerg Bakker er et af Danmarks fineste og smukkest beliggende overdrev. Arealet blev købt af Naturstyrelsen og Svendborg Kommune i 2014, og man må gerne tage en lille afstikker ind i svinehaverne, dog kun til fods.

 

Svinehaverne har ikke har været pløjet siden istiden, overalt ses store sten i jordoverfladen, og mange tuer af gul engmyre vidner om, at der har været græssende dyr her i århundreder.

 

Blandt mange sjældne planter er guldblomme den smukkeste, men der findes også flere arter af orkideer og kødædende planter. Om efteråret lyser 17 arter af svampeslægten vokshatte op som små lygter i hvide, gule og røde farver. Området rummer også vandhuller, skovsumpe og bøgeskov.

 

 5  Bakkelundgård Arealet omkring Bakkelundgård blev købt af Fyns Amt i 2000, fordi det ligger som nabo til Rødme Svinehaver. Formålet var at give overdrevsplanterne en chance for at brede sig ind på gårdens jorder. Området afgræsses af skotske højlands- kreaturer og heste. Der er anlagt stier i området, som ejes af Naturstyrelsen.

 

 6  Stenstrup Issø I området rundt om Stenstrup har der ligget en stor smeltevandssø i slutningen af sidste istid. Geologerne kalder den for Stenstrup Issø, og den dækkede et areal på ca. 15 kvadratkilometer.

 

Den store issø var omgivet og indesluttet af dødis nord og vest for Stenstrup, mod syd af de nuværende Egebjerg Bakker og mod øst af det store bakkedrag lige nord for Svendborg.

 

Issøen modtog smeltevand fra isen, hvor grus, sand og ler fra smeltevandet blev af- lejret i søen, som senere er udgravet igen. Ud over råstofgravene er der teglværker i området. Vandet fra søen løb ud via Hørup Ådal og Hundstrup Ådal samt Syltemade Ådal.

 

 

7  Egebjerg Mølle

 

Øhavsstien fører østpå ad Tørvelong. En sti går langs det levende hegn mod syd og henviser til Egebjerg Mølle Naturrum (link www.egebjergmolle.dk) - et ”rum” i naturen for børn og voksne med plads til fordybelse og aktivitet.

 

Over seks etager får turister og lokale viden og inspiration til at komme ud og opleve den sydfynske natur. De bliver introduceret til istidens historie og kan læse om det sydfynske Big Five - fem unikke lokale områder, som hver især fortæller en historie om istiden.

 

En af møllens etager er indrettet til ”Haletudsen” (link www.kys-froen.dk), et aktivitetstilbud for børnefamilier med sjove aktiviteter i Egebjerg Bakker. Øverst, fra Naturrummets vartegn, en glasprisme, bindes alle fortællingerne sammen med en fantastisk udsigt over Fyn og Øhavet.

 

Naturrummet er det første af sin art på Fyn og etableret i et samarbejde mellem Egebjerg Møllelaug og Naturturisme I/S (nu Geopark Det Sydfynske Øhav)

 

 8  Orkanen i 1999 - nål bliver til løv Syd for Egebjerg Mølle går Øhavsstien ind i skoven Løvehave, som ejes af Hvidkilde Gods.

 

Skoven blev hårdt ramt af en orkan i december 1999. Hele flader af skoven - overvejende nåletræer - knækkede eller væltede på få timer. I dag er de væltede træer fjernet, og der er plantet nye. En stor del af de nyplantede træer er løvtræer, der er mere robuste over for storm end nåletræer. Samtidigt er der her i landet langt flere organismer, der er knyttet til løvskov end til nåleskov.

 

Så nok var orkanen et hårdt slag for de skovejere, der mistede store værdier på få timer. Men ændringen fra nåletræer til løvtræer betyder, at der bliver mere natur at opleve i skovene - flere arter af fugle, smådyr, planter og svampe. Når du færdes på skovvejene i Løvehave-skoven, kan du se de store flader, hvor der er plantet nye træer.

 

 9-10  To fynske modstandsfolk Længere mod sydøst i Løvehave Skoven står der en mindesten for Lennart greve Ahlefeldt-Laurvig Lehn fra Hvidkilde.

 

Grev Lennart var født i 1916, og han blev i 1943 engageret i modstandsbevægelsen. I begyndelsen beskæftigede han sig med efterretningsarbejde og illegale blade, men senere arbejdede han med våbenmodtagelse og sabotage. Den 8. marts 1945 blev han arresteret i Odense og stillet for en tysk krigsret. Den 28. marts 1945 blev han henrettet i Ryvangen nord for København.

 

Lidt før Hvidkildes avlsbygninger står der endnu en mindesten i vejens vestkant. Den er sat for Knud Hofman Laursen, som var født i 1922 og også aktiv i modstandsbevægelsen. Han var våbeninstruktør og havde opsynet med våbendepoter i skovene ved Kirkeby. Den 2. maj 1945 var han på vej til et af depoterne, men blev omringet af tyske soldater og dræbt i ildkamp.

 

 Hvidkilde - en rigtig hovedgård (link www.hvidkilde.dk) Hovedbygningen ligger 300 meter vest for stien, og vil du se nærmere på den, må du foretage en afstikker ned ad den flotte lindeallé. Hvidkilde er absolut et nærmere studium værd – der er dog ikke offentlig adgang.

 

Det er specielt, at den nuværende hovedbygning står på den borgbanke, hvor forgængerne også stod. Den almindelige udvikling var, at de befæstede hovedgårde fra den tidlige middelalder blev flyttet i 1500-1600-tallet og afløst af nye, store og imponerende hovedgårde med tilhørende driftsbygninger.

 

Hvidkilde nævnes første gang som hovedgård i 1374. I 1376 er det en Johan Wittekop, der var høvedsmand på Hvidkilde. At der var en høvedsmand på stedet tyder på, at Hvid- kilde på den tid var kronens ejendom.

 

Under Grevens Fejde (1533-1535) blev Hvidkilde ødelagt, men genopførtes i 1550 som et borggårdsanlæg. Bygherren har sikkert haft borgerkrigens rædsler i tankerne, da han valgte at genbruge de gamle befæstninger.

 

 Bygningen fra 1550 udgør midterfløjen i den hovedbygning, som du kan se i dag. I 1500-tallet udvides hovedgården Hvidkilde med jord fra Sørup og Skovsbo. Senere bliver hele Sørup inddraget under Hvidkilde. I 1660 hører 91 gårde til Hvidkilde hovedgård. Det vil sige, at Hvidkilde ejede disse gårde, og bønderne var fæstere og hovbønder. Hvid- kildes ejendom splittes efter Svenskekrigene i 1658-1660.

 

1725 får købmanden Johan Lehn overdraget Hvidkilde og Lehnskov af kongen som betaling for gæld. Han begyndte en større ombygning, hvor de to sidefløje blev tilføjet. I 1742 var ombygningen og renoveringen afsluttet og hele bygningen justeret til et rent barokpalæ. Det er den bygning, du kan se i dag.

 

Johan Lehn skrev i 1743 om Hvidkilde og Lehnskov, at begge bygningerne var i meget dårlig stand, da han overtog dem, så han valgte at genopføre såvel ”borge som ladegårde”.

 

Han skrev om jorden, at den bedst egnede sig til dyrkning af havre, men lidt rug og byg kunne det også blive til. Om skovene skrev han, at det mest var mådelig bøgeskov. Han skrev videre, at han lagde mest vægt på kvæghold, men at der da også var et stutteri. Til gengæld var der ingen dyrehaver og heller ikke store mængder af harer, agerhøns eller andet fuglevildt.

 

Om Hvidkilde Sø skrev han, at der var gedder, men ikke i store mængder. Til gengæld var der mange flirer - en art karpefisk - og den er ikke meget værd som spisefisk.

 

Johan Lehn giftede sig til hovedgården Nielstrup og fik opkøbt endnu mere jord. I 1760 døde han, og nevøen Poul Abraham Lehn overtog Hvidkilde, Lehnskov og Nielstrup.

 

 I 1781 var godset blevet så stort, at det kunne ophøjes til baroniet Lehn med de privilegier og forpligtelser, der hører til. Ejendommen var opgjort til 1074 tønder hart- korn og 179 bøndergårde. Baroniet Lehn eksisterede frem til lensafløsningen i 1925.

 

I dag er Hvidkilde Fyns tredjestørste gods med ca. 600 hektar landbrugsjord og 1520 hektar skov.

 

MTB-spor I en af Hvidkilde-skovene, Folehaven, åbnede i 2016 de første 12 kilometer af et 19 kilometer langt mountainbikespor, Skovhuggeren (link www.skovhuggeren.com). Man skal betale for at køre på sporet. Driften varetages af frivillige i Foreningen Egebjerg Bakker MTB-spor.

  • Hvidkilde avlsbygninger Øhavsstien går tæt forbi Hvidkildes store avlsbygninger i bindingsværk, før den krydser Svendborg-Faaborg landevejen og fortsætter sydpå. Bygningerne blev opført i 1820, hvor de tidligere driftsbygninger var brændt ned. I 1932 brændte dele af driftsbygningerne, men de blev genopført i samme stil.

: