Gå til indhold
Badehus på Ærø

Ærø tur 19

Foto: Visit Ærø

Tur 19 - 6 km - Lille Rise - Ærøskøbing

Etapen fører dig fra landsbyen Lille Ris, syd om galgebakken Vorbjerg til Lille Stokkeby og ned til kysten. Herfra går det forbi solfangeranlægget og de herlige fiskerhuse ind til havnen i Ærøs købstad Ærøskøbing.

 

 1  Vorbjerg Galgebakke  Fra Lille Rise fører Øhavsstien forbi højdedraget Vorbjerg Galgebakke, hvis top ligger 57 meter over havoverfladen.

 

Det gamle rettersted ses viden om, så når de afsjælede stakler har dinglet i rebet, har folk på egnen haft lejlighed til at besinde sig, før de gik i gang med en kriminel løbebane.

 

På bakken har der ligget i hvert fald syv gravhøje, men der er ikke meget tilbage af dem, de er blevet anvendt til bl.a. bygningen af den lange læmole i Marstal Havn.

 

Øhavsstien snitter lige østkanten af Stokkeby og drejer brat mod nord gennem Lille Stokkeby. Begge steder er der ægte ærøsk landsbyidyl, og fra bakkekanten nord for bebyggelsen får du et glimrende kig mod nord ud over Ærøskøbing, Ommels Hoved, Kleven og en masse øhav.

 

På din venstre side kan du se Ærøskøbing Bymølle, en hollandsk mølle bygget i 1848 og i drift helt frem til 1957.

 

 2  Aldersrodyssen  Et par hundrede meter før du når landevejen mellem Lille Rise og Ærøskøbing, skal du kaste et blik ind over markerne mod øst. Her kan du, 150 meter inde på marken se lidt krat i skellet, og her har ligget en langdysse, som har en speciel historie.

 

Bygmestrene i bondestenalderen havde brugt mange sten til anlægget, men sidst i 1800-tallet var langdyssen ribbet for sten. En del af dem blev anvendt som fundament for huset Aldersro, der ligger, hvor Øhavsstien krydser landevejen mellem Lille Rise og Ærøskøbing.

 

I 1945 restaurerede Nationalmuseet langdyssen, men den fik aldrig en overligger.

 

Kryds landevejen og følg Øhavsstien til stranden. Den smalle ø ud for kysten hedder Lilleø og var beboet indtil 1898.

 

 3  Det Gamle Værft (link til Det Gamle Værft)

 

 4  Brandstationen  Inde i land hæver terrænet sig markant. Det første, du lægger mærke til, er et sjovt murstenshus med et gevaldigt tårn - det er byens gamle brandstation. Tårnet blev anvendt til tørring af brandslanger, men er ikke længere i anvendelse og nu er bygningen overgået til privat beboelse.

 

 5  Hængende haver og fiskerhuse  Mellem brandstationen og havnen ligger en fantastisk række små haver og huse.

 

Det ene velholdte hus ligger tæt ved siden af det næste. Det ene tegltag støder op til det næste, der afløses af et paptag. Flader og farver veksler. Haverne er smalle og lange. Der er terrasser, plæner, bede, små stier, hække og finurligheder. Der er noget ”hængende haver” over stedet, så der er nok at kikke på for en nysgerrig vandrer.

 

Denne del af Ærøskøbing er den ældste del af byen. Her har boet fiskere helt tilbage i 1200-tallet. Selvfølgelig er husene skiftet ud, men der er en helt særlig stemning i denne del af byen.

 

 6  Ærøskøbing  Ærøskøbing er Ærøs købstad. Byen fik købstadsprivilegier i 1563, men byen er formodentlig opstået i 1200-tallet som en fiskerby ved vandet langs den nuværende Nørregade, det vil sige mellem Bøssehage i syd og havnen i nord eller strækningen med de ”hængende haver”.

  

Ærøskøbing har en af Danmarks bedst bevarede købstadshavne. Havnen og byen ligger godt beskyttet i læ af Dejrø.

 

Ærøskøbing er en hyggelig og lidt eksotisk by. Den gamle byplan fra middelalderen er bevaret usædvanlig godt. Gader og kvarterer, der orienterer sig mere eller mindre i forhold til havnen.

 

De mindre huse, hvor fiskere og søfolk har boet, ligger nærmest havn og strand. Lidt længere oppe i byen - langs de større gader - ligger de store købmandsgårde. Der er mange fine, gamle huse, og stilen fortæller om den nære tilknytning til Slesvig, Sønderjylland og Als. Her er nemlig mange huse med karnapper, og der er også enkelte gavlhuse, som kendes fra for eksempel Åbenrå.

 

Ærøskøbings ældste hus er fra 1645. Det hedder Philip Kochs Hus og ligger på Søndergade 36. På den tid var der ikke en egentlig havn i Ærøskøbing, kun nogle nedrammede pæle til fortøjning ud for byen.

 

Den første bro blev bygget omkring 1700 ud for Brogade. Der gik dog endnu over 100 år, før der blev bygget en egentlig havn.

 

 Det gamle rådhus fra 1863 ligger tæt ved torvet og huser i dag bibliotek og lokalhistorisk arkiv. På Torvet står stadig byens to vandpumper. De er ikke længere i brug, men vidner om en ikke så fjern fortid, hvor borgerne måtte hente deres vand ved byens brønd.

 

Lige øst for Torvet ligger Kirkestræde og kirken, som er Ærøskøbings tredje kirke på netop dette sted. Den første kirke var sandsynligvis en beskeden trækirke fra omkring 1100. Den næste var en stenkirke, som blev opført omkring 1250.

 

Kirken, der står her i dag, er bygget 1756-1758, og siden er der foretaget ombygninger. Døbefonten Fra den tidligere stenkirke er bevaret.

 

I 1629 brændte det halve af Ærøskøbing. I alt 44 gårde og huse blev flammernes bytte. Det medførte i 1665 en beslutning fra hertugen om, at alle nye huse skulle forsynes med tegltag. Kun et par gamle gårde fik lov at beholde stråtagene.

 

I 1634 fik Ærøskøbing sine rettigheder som købstad indskrænket, da tre slesvigske hertuger delte Ærø mellem sig. Det betød øget konkurrence fra Marstal, der udviklede sig til en stærk skipperby.

 

I 1729 kom Ærø under den danske konge - Marstal fik endnu mere vind i handelsskibenes sejl, og at en voksende del af søfarten kom til at udgå fra Marstal.

 

I 1700-tallet var der gang i handelen på Ærø. Ærø lå jo placeret mellem det danske kongerige og de nordtyske hertugdømmer, så der var huller i reglerne for handel, og det benyttede købmændene sig af i stor stil.

 

Ærøskøbings største købmand havde selv skibe, og han importerede for eksempel tysk øl, vin, rom, krydderier, sukker, sæbe og fint klæde fra hertugdømmerne -  uden told. Nogle af varerne blev solgt til baronen på Tåsinge med baronens skriver som mellemmand.

 

Egentlig var det smugleri, men der var ikke nogen lov, der direkte forbød denne handel. Det kan lige nævnes, at skriveren for baronen på Tåsinge var digteren Ambrosius Stub.

 

Når man går i Ærøskøbings gamle gader, kan det være svært at finde ud af, hvilke funktioner, husene har haft. En del af et hus har været anvendt til beboelse, mens et eller flere fag i den anden ende kan have haft forskellig anvendelse - butik, værksted eller stald, måske.

 

Nogle steder er husene sammenbyggede og det gav anledning til en sjov detalje. Hvis der var brug for mere plads i ét hus, er der eksempler på, at man har købt et fag af naboens hus, og på den måde fået plads til at have bedstemor boende på aftægt.

 

Det hvide kogehus på havnens sydøstlige hjørne er bygget i 1810. I 1787 blev det ved lov forbudt at bruge åben ild ombord på træskibene, når de lå i havn. Man kan godt forestille sig, at brandfaren har været stor, når skibene lå side ved side. Både tovværk og træværk har været tjæret, og efter en dag eller to med tørvejr har der næppe skulle meget til at antænde en stor brand.

 

Ærøskøbing blev i 2002 tildelt den fornemme Europa Nostra pris for bevaring af europæisk kulturarv. I 2013 fik byen Det Brune Johanneskors, som gives til seværdigheder af national betydning.

 

Museer

I Brogade 3-5 ligger Ærø Museum, og er du til modelskibe, så findes Flaske-Peters Samling i Smedegade 22. I Smedegade ligger også Dukkehuset, et meget lille hus, hvor der ikke desto mindre har boet en familie med otte børn.

 

 3  Det Gamle Værft  På Det Gamle Værft er indrettet arbejdende værksteder, fx blikkenslager og smedje. I værftshallen foregår mange aktiviteter, og store dele af udstillingen ligger her. Du kan prøve kræfter med f.eks. det gamle smedehåndværk i den store esse.

 

På 1. sal kan du opleve “Øhavet på den flade”, som viser og beskriver øhavet geologisk, geografisk, natur- og kulturhistorisk og meget mere. Det Gamle Værft beskæftiger sig med de gamle jern- og stålskibe, der engang sejlede Det Sydfynske Øhav tyndt.

: