Gå til indhold
Tre vandrere på Øhavsstien | Vandreferie

Svendborg tur otte

Foto: Knud Mortensen

Tur 8 - 15 km - Svendborg Havn - Vejstrup

Etapen bringer dig fra Svendborg, gennem Christiansminde og Webers område, videre gennem Gammel Hestehave og landbrugslandet op ad Vejstrup Ådal til Vejstrup by.

 

 1  Øxenbjerg Træskibsværft Fra Svendborg Havn følger Øhavsstien Østre Havnevej mod øst. Hvor Øhavsstien når kysten, lå Øxenbjerg Træskibsværft. Herfra blev der fra 1833-1920 søsat ikke mindre en 77 træskibe. De sidste af træskibene var blandt de største, der blev søsat i hele landet.

 

 2  Lystskoven Skoven på Øxenbjerg Banke og Strandpromenaden er et af landets ældste rekreative områder. Området havde været anvendt af byens borgere som græs- ningsjord, men I 1818 blev Svendborgs markjorder udskiftet, og i den anledning blev det bestemt, at den skovklædte Øxenbjerg Banke skulle bevares som lystskov for Svendborg.

 

 3  Christiansminde Nord for Strandpromenaden ligger Hotel Christiansminde - og hele området hedder i øvrigt Christiansminde. Navnet stammer fra 1830. Det år kom prins Christian og hans hustru Caroline Amalie sejlende til Svendborg for at indvi byens nye rådhus. De royale gæster gik i land på den anløbsbro, som ligger der den dag i dag, og lokaliteten blev opkaldt efter prinsen.

 

I 1857 blev der etableret en dansesalon ved navn Sommerlyst i Christiansminde, og I 1876 blev jernbanen Odense-Svendborg indviet. De turister, der kom til Svendborg Banegård, kunne køre med hestevogn eller sejle med sunddamperen Hroar ud til Christiansminde.

 

Samme år blev Sommerlyst erstattet af et hotel i schweizisk stil. Her var både træbalkon og inventar indkøbt i Østrig. Hotellet blev i 1881 udbygget til et populært badehotel, som siden blev ændret i flere omgange. I 1897 blev jernbanen Svendborg-Nyborg indviet, og der blev anlagt et trinbræt ved Christiansminde.

 

Lidt øst for Christiansminde Hotel ligger en bygning med hvide tavl, rødt bindingsværk, rødt tegltag og et stort vandhjul på siden. Det er Christiansminde Stampemølle, der blev etableret i 1771 af Svendborgs garvere. Møllen var i funktion frem til 1901. I dag ejes og vedligeholdes den af Svendborg Kommune.

 

Nær møllen ligger en rund træpavillon med spidst tag og veranda. Det er Skydepavillonen, som blev opført i 1855 og stadig er i funktion. Svendborg Borgerlige Skyttelaug blev stiftet i 1815 med det formål at afholde en årlig skiveskydningskonkurrence med efterfølgende bal - altid tredje pinsedag.

 

Skulle vejret være til det, så ligger byens dejlige sandstrand lige neden for hotellet, og med rent vand og badebro er det oplagt med en svømmetur.

 

 4  Weberfamilien, kryolit og æbler Øhavsstien går gennem et område, der var ejet af den velhavende Theobald Christian Frederik Weber (1823-1886).

 

Weber-familiens velstand stammede fra frugtavl i området øst for Svendborg og fra udvinding af kryolit ved Ivittuut i Grønland. Kryolit er et hvidt mineral (natriumhexafluoro-aluminat), som europæerne havde opdaget ved Ivittut midt i 1800-tallet under eftersøgningen af soda (natriumkarbonat). Soda blev anvendt ved fremstilling af spejlglas.

 

Kryolitten kunne anvendes som soda, og siden viste det sig, at den også kunne bruges i  fremstilling af aluminium. Weber og finansmanden C.F. Tietgen etablerede Øresunds Chemiske Fabrikker, som senere kom til at hedde Kryolitselskabet Øresund. Fabrikken blev solgt i 1869, men Weber beholdt sine aktier, hvilket betød stor årlig indtægt.

 

I 1887 anlagde Webers søn Sophus landets første cykelbane ved en af søerne øst for Christiansminde. Der blev også bygget en lille bodega, hvor man blandt andet kunne købe cider og most fra den store æbleplantage, der lå nord for skovene.

 

Sophus Weber boede i villaen Søro, der ligger øverst på skrænten over dammene. I nærheden byggede han tre villaer til familien: Bella Vista, Taarnborg og Svea.

 

Svigersønnen Christmas Dirckinck-Holmfeld boede i Svea, og det var her han under pseudonymet Walter Christmas skrev bøgerne om svendborgdrengen Peder Most.

 

Lidt vest for det sted, hvor Øhavsstien krydser Christiansmindevej, byggede Sophus Webers bror Thebe i 1933 et trætårn - Manzanatårnet - med restaurant i toppen. Det er væk i dag, men du kan se den nederste del, som er den sorte træbygning, der ligger ud til Christiansmindevej. I dag ejer Svendborg Kommune Weber-området.

 

 5  Gammel Hestehave og Hallindskov Øhavsstien fører dig ind i Gammel Hestehave. Området ligger åbent, og her er en stor koncentration af gravhøje fra bronzealderen. Jorden har næppe været dyrket og området er erklæret kulturarvsareal.

 

Øhavsstien svinger mod syd og krydser jernbanetracéen Svendborg-Nyborg, der var i funktion fra 1897 til 1964.

 

Nu vandrer du gennem Hallindskov, som i 1600-1700-tallet var græsningsskov for borgerne i Svendborg. Hver borger måtte have et bestemt antal dyr - køer, får eller svin - på fællesgræs her.

 

Syd for skoven kan du skimte den hvidkalkede hovedgård Bjørnemose. Den er opført i 1745-1756, blandt andet af materialer fra middelalderborgen Ørkild, som lå inde i det nuværende Svendborg.

 

Den 4. januar 2021 nedbrændte den netop total færdigrestaurerede Bjørnemosegaard til grunden. Men ejerparret er i gang med atl genopbygge den flotte hvide bygning i samme stil (maj 2022).

 

 

 6  Skårup Skovmølle og Svendborg Natur- og Miljøskole Svendborg Natur- og Miljøskole (link tilwww. svendborgnaturskole.dk)har hjemme i nogle af de gamle bygninger, som hørte til vandmøllen Skårup Skovmølle. Naturskolen betjener primært kommunens skoler og institutioner.

 

Fra naturskolen følger Øhavsstien stierne gennem Rubjerg Skov parallelt med asfaltvejen Skårupøre Strandvej. Stien går på en stejl skråning, som kan være udfordrende med en tung rygsæk.

 

 7  Juliegård Øhavsstien passerer øst om Juliegård, som har haft sit besvær med spøgeri. Blandt andet var der en port, der ikke kunne lukkes. Da en karl alligevel forsøg- te, sprang porten op og slog ham ihjel.

 

Der skal også i ny og næ have været en ”ild- hund” på Juliegård. Professor Schurmann fra Skaarup blev på et tidspunkt tilkaldt for at mane spøgelserne i jorden, og siden har der vistnok været ro. I dag har Juliegård en stor produktion af juletræer.

 

Fra Juliegård siksakker Øhavsstien sig fire kilometer ind over det dyrkede land med jule- træsmarker, jordbærmarker og marker med kornafgrøder. Ved Åbyskov er der en ”Kaffe- plet”.

 

 8  Vejstrup Ådal For den, der har travet på Øhavsstien langs kysten eller gennem landbrugslandskabet, er Vejstrup Ådal en ny og god oplevelse. Her kan du føle dig hensat til store, fjerne ødemarker.

 

Vejstrup Ådal er en gammel tunneldal og har stejle, lerede sider. Det er nok grunden til, at den aldrig er blevet opdyrket eller lagt hen i græsning. Dalens sider er de fleste steder bevokset med løvtræer. Hvor dalsiderne er mindre stejle, er der et par steder, hvor de ligger åbne og græsklædte.

 

Lidt om vandløb

Vejstrup Å slynger sig af sted. De fleste steder har åen et naturligt forløb. Vandet på svingenes yderside graver dybe huller, som kaldes høller; til gengæld aflejres materiale på svingenes inderside, hvor strømhastigheden er mindre.

 

Hvis ikke noget holder på den jordbund, som et vandløb strømmer igennem, vil vandet hele tiden grave i brinkerne på ydersiden af svingene og aflejre materiale på indersiden.

 

Dette gravearbejde, som konstant ændrer vandløbets form, kan give sig besynderlige udslag. Hele stræk af åens løb kan blive afsnøret og ligge som underlige, pølseformede søer i bunden af ådalen.

 

Den slags var almindeligt i gamle dage, men i dag, hvor mange åer er rettet ud eller holdes på plads af et stensat åleje, ses det sjældent. Man kalder åens slyngninger for ”mæandere”, og om åens evige gravearbejde siger man, at den ”mæandrerer”.

 

 På steder, hvor der ikke er så stort et fald på vandløbet, strømmer åen af sted stille og roligt. Der kommer næsten lidt langsom flod over det. Til gengæld er der anderledes fart over feltet på strækninger, hvor der er fald på åen. Her løber vandet hurtigt. Sand og mudder kan ikke aflejres her, kun grus og sten bliver liggende på vandløbets bund. De  steder kaldes for stryg.

 

 Vandløbets smådyr

Hvis du kan komme tæt på åen, så prøv at samle en sten op. Gerne én på størrelse med en knyttet hånd. Ofte sidder masser af smådyr fast på den - eller klynger sig til den.

 

Arter af vanddyr:

 

Døgnfluer

Der kan være nogle små, flade dyr med seks ben. Nogle af dem er unger, og dem kalder man for nymfer. De har kraftige kløer, der gør, at de kan holde sig fast på sten og grene i vandløbet.

 

Nogle af nymferne lever i vandløbet et par år, før de bliver voksne. Det voksne liv varer kun et par dage, for døgnfluerne skal bare finde en makker og parre sig. Først dør hannerne, og når hunnerne har lagt deres æg, dør de også.

 

Vårfluer

Måske kan du se nogle små huse af grus og småsten, der sidder fast på din sten. Inde i dem sidder en vårfluelarve. Huset forhindrer, at den bliver skyllet med af strømmen.

 

Vår- fluelarven har spundet et lille net foran sit hus. I nettet bliver smådyr og planterester holdt fast, og så kan vårfluelarven æde dem. Den voksne vårflue ligner et stort langsomt møl, der tit hellere vil kravle end flyve.

 

Kvægmyg

Det kan også være, at du ser nogle små flaskeformede larver, der sidder fast på stenen med den ene ende. Det er larver af kvægmyg. De holder sig fast med bagkroppen og drejer sig rundt og græsser alger af stenen. De kan være talrige.

 

Når de forpupper sig, laver de et lille kræmmerhusformet skjul, der sidder fast på sten, rødder eller grene i vandløbet. De voksne kvægmyg kan være omkring tre-fire mm lange. Tit er de sorte med hvide felter på benene. De kan bide og være generende.

 

 9  Vejbroen ved Vejstrup I Vejstrup skal du lægge mærke til den flotte bro af granitblokke, som fører landevejen over Vejstrup Å.

: