Gå til indhold
Hygge på Avernakø | Vandring | En afstikker fra Øhavsstien

Langeland tur 15

Foto: Daniel Villadsen

Tur 15 - 8 km - Spodsbjerg - Tranekær

 1  Diget  Op langs kysten går Øhavsstien de fleste steder på et dige, som er anlagt for at beskytte moserne og engene mod indtrængning af havvand. Det salte vand ødelægger mulighederne for at dyrke jorden, hvis det trænger ind.

 

 2  Løkkeby  Sommerhusområdet Løkkeby ligger på en skråning ned mod det kyst- vendte vådområde. Området hed tidligere Lavsholm, hvor der i 1800-tallet lå nogle få småhuse.

 

 3  Bådskure  På diget ud for Løkkeby ligger der to gamle bådskure. Indtil omkring 1970 kunne det svare sig for landbrugerne at fiske med ruser eller med bundgarn, men i dag benyttes skurene af fritidsfiskere.

 

 I forbindelse med et af bådskurene ligger der en ”kaffeplet”.

 

Fra strande kan du holde øje med store skibe, der følger den snørklede dybvandsrute tæt på kysten.

 

25.000 skibe passerer Langelandsbæltet hvert år - på vej til eller fra verdens største brakvandshav Østersøen. De store færger fra Kiel til Oslo eller Gøteborg er især et imponerende syn.

 

En af de dristigste operationer i krigshistorien Det var fra denne kyst, svenske kong Carl X Gustav den 6. februar 1658 førte sine 2000 eliteryttere over isen til Lolland. Operationen var medvirkende til Roskilde-freden, hvor Danmark måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm.

 

Tang

Sidst på sommeren ligger der tit en masse opskyllet tang på stranden. Tidligere hentede bønderne den opskyllede tang hjem på gårdene, hvor det blev tørret og brugt som strøelse i stalden. Det opsugede dyrenes urin og kunne spredes ud på marken som gødning.

 

 4  Festpladsen og Oehlenschlägers Bøg  i Stengade Skov  Et par hundrede meter nord for klinten ved Fejlborg fører Øhavsstien dig ind i landet.

 

På en åben plads vokser en gammel og vidt forgrenet bøg. Pladsen hedder Festpladsen og har fungeret som samlingssted til fester og møder. Bøgen kaldes Oehlenschlägers Bøg.

 

Digteren Oehlenschläger havde brødrene Ørsted fra Rudkøbing som mæcener, så han besøgte af og til øen - første gang i 1804. Det er muligt, at han blev inspireret til at skrive nationalsangen Der er et yndigt land under sådan et besøg – den blev offentliggjort i 1819. At ”bøgen spejler sin top i bølgen blå” med bøgeskove helt ned til stranden er en dansk specialitet.

 

Hør mere om det historiske træ i podcasten Lyden af bøgen (link til Podcast "Lyden af Bøgen"). 

 

 5  Skansen i Stengade Skov  Skansen er et anlæg af jordvolde. Den blev bygget under napoleonskrigene i 1807-1814, da Danmark var kommet i klemme i international politik.

 

Forinden havde England og Danmark været på kant med hinanden, hvor England blandt andet i 1801 angreb den danske flåde i Slaget på Reden. Frankrig havde erklæret England krig i 1807, og som en konsekvens af de forskellige alliancer var Danmark igen Englands modstander. Det betød, at engelske flådefartøjer patruljerede i de danske farvande.

 

Den engelske flåde havde herredømmet over de danske farvande, fordi den i september 1807 havde stjålet det meste af den danske flåde i forbindelse med Københavns bombardement.

 

For at hindre landgang og englænderne i helt at beherske Langelandsbælt, blev der bygget skanser på strategiske punkter. Der var som regel kun en enkelt kanon på skanserne. Men én kanon på land kunne modsvare flere skibskanoner, fordi kanonen på land stod fast, mens skibskanoner fulgte skibets bevægelser i søen.

 

På et tidspunkt var der planer om et dansk angreb på Sverige med fransk støtte. I den anledning havde Napoleon sendt 9000 spanske hjælpetropper til Danmark, og 4000-5000 af dem var indkvarteret på Langeland.

 

Mens de spanske hjælpetropper var i Danmark, indsatte Napoleon sin bror som konge i Spanien. Det var spanierne ikke tilfredse med, så de gjorde oprør. Rygterne om oprøret i Spanien nåede frem til tropperne i Danmark og så blev der ballade.

 

Hele spanske afdelinger gjorde mytteri mod deres franske officerer. Den spanske general La Romana etablerede kontakt med den engelske flåde i Storebælt. Det blev aftalt, at englænderne skulle sejle de 9000 spanske hjælpetropper hjem til Spanien. De engelske smil må have været brede.

 

Den 21. august 1808 var 95 engelske skibe klar til at indskibe de spanske tropper fra Spodsbjerg og Stengade Skov. Blandt skibene var admiral Nelsons flagskib Victory. De langelandske bønder måtte levere 300 køer, 600 tønder rug og 8000 pund saltet flæsk, så der var noget at spise under sejladsen til Spanien.

 

Skibenes vandtønder blev fyldt med vand fra Stengade Sø. For at tage modet fra eventuelle danske tropper, der stadig støttede Napoleon og franskmændene, blev kanonen på skansen i Stengade Skov vendt, så den pegede ind i landet...

 

 6  Tranekær Fyr  Omkring halvanden kilometer nord for Stengade Skov drejer Øhavsstien ind i land. Lidt længere mod nord ligger Tranekær Fyr, som blev oprettet i 1887 og nedlagt efter godt 100 år.

 

 7  Botofte Skovmose - et miljøprojekt  Når du går op mod Bukkeskoven, befinder du dig i den sydlige del af naturprojektet Botofte Skovmose.

 

Folketinget har besluttet, at der skal etableres vådområder, der kan være med til at mindske udledningen af kvælstof fra de dyrkede marker. Botofte Skovmose er sådan et projekt.

 

Området er på 60 hektar og beregnet til årligt at reducere udledning af ca. otte ton kvælstof i Langelandsbælt. Området er privat ejet, der er derfor ingen adgang uden for de etablerede stier. Men du er velkommen til at tage en tur rundt om området ved at følge kysten og de offentlige veje.

 

Fuglene har allerede indfundet sigi området, og der er observeret mere end 100 forskellige arter - blandt andet vibe, rørhøg og havørn. Så husk kikkert.

  

8  Bukkeskoven  I Bukkeskoven kan du på begge sider af stien se nogle små, ovale høje - ofte med en lavning ved den ene side. Højene er typisk et par meter på

 

den lange led. Det er gamle rodkager fra træer, der væltede den 17. oktober 1967, da en kraftig storm ramte Danmark.

 

På grund af masser af regn i tiden før stormen var skov bunden meget våd. Træerne havde heller ikke tabt bladene endnu, så der var noget for vinden at tage fat i. På Langeland blev der målt vindstød over 140 kilometer i timen.

 

 I Bukkeskovens bryn og krat lever den lille syvsover hasselmusen. Den nataktive gnaver lever om sommeren oppe mellem grene og blade, mens den om vinteren går i hi i en rede under en stor sten eller en rod. Hasselmusens vinterhi varer fra oktober til maj.

 9  Store marker i herregårdslandskabet  Nord for Bukkeskoven kommer du ind på Tranekærs store marker. Marken nord for Bukkeskoven måler godt en kilometer på hver led, og det er stort set kun den lille Langeskov, der bryder den enorme flade.

 

Når du kommer op på højde med Langeskov, kan du se Tranekær Slots røde bygning.

 

10  Tranekær Slot (link - www.tranekaergods.dk) og  11  Tranekær by  Der har været et kongeligt slot på stedet i 1200-tallet. Det nuværende Tranekær Slot er anlagt på resterne af den gamle bygning, som enkelte steder havde tre meter tykke mure.

 

Slottet var sæde for kongens embedsmand, og herfra blev Langeland administreret. Kong Erik Menved havde uheld med sine krige i Nordtyskland, så i 1317 blev han nødt til at pantsætte Fyn og Langeland til to holstenske grever.

 

Da kong Valdemar Atterdag kom til magten i 1340, var et af hans mål at få samlet riget igen. I 1358 erobrer han Tranekær Borg og indsætter sin egen lensmand.

 

I 1645 er Tranekær igen pantsat. Denne gang til grev Christian Rantzau af Breitenburg. Atter en gang bliver Tranekær erobret tilbage, dog med mere fredelige midler.

 

Grev Rantzaus datter Margrethe Dorothea blev i 1656 gift med Frederik Ahlefeldt. Grev Rantzau gav sin datter en fin medgift: Tranekær len og slot.

 

Nu havde Frederik Ahlefeldt sammen med sine andre besiddelser en ejendom på mere end 2500 tønder hartkorn, og han kunne ophøjes til greve i 1672. På det tidspunkt omfattede grevskabet Tranekær halvdelen af alt gods på Langeland, 447 gårde og 688 huse.

 

Med tiden kom grevskabet til at omfatte omkring to tredjedele af Midtlangeland. Grevskabet var blandt Danmarks største og eksisterede helt frem til lensafløsningen i 1928.

 

Skansen i Stengade Skov blev opført på ordre fra den fjerde Ahlefeldt på Tranekær. Det var Frederik, lensmand i perioden 1791-1832. Han var generalmajor i hæren, og det passede godt med en af hans vigtigste pligter som lensmand: Forsvaret af lenet.

 

I 1807 blev han udnævnt som øverstbefalende på Langeland, Ærø og Tåsinge, og da der på Langeland tradition for at give folk kaldenavne, blev han naturligvis kaldt ”Generalen”.

 

”Generalen” havde studeret medicin i Kiel og havde boet på Gottorp Slot i Slesvig. Det havde inspireret ham. Tranekær blev udviklet som en lille hovedstad for grevskabet. Her blev oprettet teater og en skole med en seminarieuddannet lærer. Her kunne udenlandske håndværkere slå sig ned. Her var ansat en læge og en kapelmester.

 

Den velfungerende slotsby var i perioder en udfordring for Langelands købstad Rudkøbing.

 

Medicinhaver og skulpturpark I dag kan du i Tranekær Slotspark opleve en masse spændende landart-skulpturer af naturmaterialer. Her har lokale, nationale og internationale kunstnere etableret landartudstillingen TICKON –Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur (link til ttps://www.langeland.dk/langeland/planlaeg-din-tur/tickon-tranekaer-internationale-center-kunst-og-natur-gdk612302).

 

Lige syd for Tranekær Slotspark ligger Medicinhaverne, som rummer Nordeuropas største samling af medicinplanter.

 

Medicinhaverne drives af frivillige og består af seks runde temahaver, som hver er på 800 kvadratmeter. I arboretet rundt om temahaverne vokser der flere end 80 forskellige slags træer.

 

Ved alle planter findes beskrivelser af medicinske egenskaber og anvendelse gennem tiden samt levesteder. Senest er også ”Børnenes medicinhave” kommet til, hvor børn kan få viden om planter.

 

Blandt godt 100 store og små bygninger i Tranekær er mange seværdige. Tranekær er en af Danmarks bedst bevarede slotsbyer, og Langelands Museum har udgivet en lille guide om Tranekær.

 

Lyt også til podcasten Lyden af Tranekær (link til Podcast "Lyden af Tranekær Slot"). 

 

12 Stenalderfolkets øhav

Øhavsstien går syd om Tranekær, hen over det store fugtige engområde Flådet. Området var for 9.000 år siden en stor lavvandet sø. På holme og næs havde jægerne sommerbopladser og med våben fremstillet af sten, træ og ben jagede de rådyr, krondyr, vildsvin og muligvis også elge.

 

I søen fiskede de gedder og i de arkæologiske fund afsløres også små pattedyr og fugle blandt byttet. Knogler fra hunde tyder på brug af jagthunde.

 

I dag kan du opleve vilde heste på Flådet ligesom ved Gulstav på Sydlangeland. Exmoor-ponyer står for naturplejen, når de afgræsser området. På visse tidspunkter af året kan Flådet være vådt og kræve ekstra gode støvler. Der henvises på stedet til en alternativ rute igennem Tranekær by.

: