Gå til indhold
Badehus på Ærø

Ærø tur 20

Foto: Visit Ærø

Tur 20 - 8 km - Ærøskøbing - Ulveholm

Etapen fører dig fra Ærøskøbing forbi forlystelsesstedet Strandskoven, over Stokkeby Nor og Borgnæs til Ulveholm.

 

 1  Badehusene på Vesterstrand  Nordvest for Ærøskøbing ligger Vesterstrand. Her ligger Ærøskøbings berømte badehuse som en perlerække langs stranden. Der er tale om små træhuse malet i glade farver, og de er et yndet motiv for fotografer. Badehusene er i privat eje og går i arv fra generation til generation. De første badehuse ved Ærøskøbing blev bygget på havnen midt i 1800-tallet. De blev benyttet af folk, der dels skulle lære at svømme, dels havde behov for at blive vasket. Om formiddagen kunne kvinderne bade, og om eftermiddagen var det mændenes tur.

 

I 1920’erne blev de første private badehuse på Vesterstrand bygget. Placering, bygge- stil- og farvevalg fandt folk selv ud af.

 

Omkring 1960 kunne myndighederne godt se, at en vis regulering i forbindelse med badehusene var nødvendig. Det betød begrænsninger i husenes størrelse og i farvevalget. I dag vil det være helt umuligt at få lov til at opføre huse så tæt på stranden.

 

 2  Strandskoven  Lidt syd for badehusene ved Vesterstrand er der en skovklædt bakke.

 

I starten af 1900-tallet besluttede en gruppe borgere i Ærøskøbing, at der skulle findes en erstatning for det gamle og efterhånden noget faldefærdige sommeretablissement, der lå lidt vest for byen ved Vrå. Stedet hed Sommerlyst, men folk kaldte det Salonen. Det var stedet, man tog hen en søndag eftermiddag for at nyde en kop kaffe eller måske en øl. Det var også her, skytteforeningen holdt fugleskydninger.

 

I 1903 gik man i gang med at bygge på bakken ved Vesterstrand, og året efter åbnede det nye udflugtssted med navnet Strandskoven, en solid bygning i to etager med dansesal ud mod vandet. I samme omgang fik man plantet træer på den bare bakke. I dag er der skov omkring Strandskoven.

 

 3  Bymarken  Knap en kilometer syd for Strandskoven - lige nord for Vrå - går du langs et levende hegn lige vest for Øhavsstien. Dette hegn støder ind i et øst-vest gående hegn, som Øhavsstien følger mod vest et kort stykke, før den igen går mod syd. Dette vest-øst gående hegn er den gamle afgræsning af Ærøskøbings bymark.

 

Øhavsstien fører dig ud til kysten og dæmningen, der holder vandet ude af Stokkeby Nor.

 

 4  Styltenborg eller Kongens Bakker  Fra dæmningens østlige ende kan du kigge mod syd. Et par hundrede meter ude ligger der en lille klat skov på en lav bakke. Her lå der i gamle dage et voldsted, som de muntre ærøboer kaldte Styltenborg - muligvis fordi en borgherre i en fjern fortid havde benyttet sig af krykker.

 

Voldstedet kaldes også Kongens Bakker og var tidligere et udflugtsmål. I 1930’erne blev tre fjerdedele af voldstedet fjernet ved grusgravning gennemført af foretagsomme bønder - på trods af fredning.

 

Da det nu var ødelagt, valgte Nationalmuseet at hæve fredningen, men der fortrød man i 1960’erne, hvor Styltenborg igen blev fredet.

 

Der har været et større anlæg delt i to banker. Den ene banke måler 53 gange 55 meter med en vandfyldt grav rundt om på otte-ni meters bredde. Her har borgen stået.

 

Syd for borgbanken er der en anden banke, der måler 25 gange 50 meter. Her har beboelse, stalde og lader ligget. Mellem de to banker er der en tre-fire meter bred dæmning. Borgen har haft forbindelse med land ad en smal landtange. Man har ikke nogen sikker datering af Styltenborg, men i et dokument fra 1398 er der er omtalt en borg ved Erre, som måske var navnet på den landsby, der var Ærøskøbings forgænger.

 

Borgen har ligget ved kanten af det dengang vandfyldte Stokkeby Nor, som måske tidligere har været naturhavn for Ærøskøbing. Noget må borgen have beskyttet; man laver ikke så stort et anlæg for sjov.

 

 5  Stokkeby Nor Dæmningen  Dæmningen ved Stokkeby Nor blev bygget i 1855-1856, fordi man ønskede at tørlægge og dyrke det lavvandede nor. En af initiativtagerne var vandmølleren fra Borgnæs Vandmølle.

 

Der er gravet en ringkanal hele vejen rundt langs norets kant, hvor vand fra markerne opfanges og ledes til pumpestationen ved den vestlige ende af dæmningen. Diget blev hårdt medtaget i forbindelse med stormfloden i 1872 og måtte genopføres og forstærkes.

 

 6  En afstikker til Voderup Klint  Tag en afstikker til Voderup Klint, et af Ærøs flotteste naturområder. Gå mod Vindeballe og videre til Voderup.

 

Voderup Klint er gigantiske ”trappetrin” i kystskrænten. Landskabet holdes åbent af græssende kreaturer, og her ligger Ærøs flotteste overdrev. Der er gravet vandhuller for den sjældne klokkefrø, og på stille dage i maj-juni kan man høre hannernes kvækken; på afstand lyder de som fjerne kirkeklokker. Tæt på lyder det, som når man puster hen over en flaske - huuh, huuh, huuh.

 

Naturstyrelsen ejer området, og der ligger en primitiv overnatningsplads med mulighed for at tappe vand oven for ”trappetrinene”.

 

Voderup Klint blev i 2013 tildelt Det Brune Johanneskors, som gives til seværdigheder af national betydning.

 

 7  Borgnæs  I dæmningens vestende går Øhavsstien mod nord, og du kommer frem til Borgnæs, Ærøs sommerhusområde.

 

 

Fra Borgnæs går Øhavsstien oppe på toppen af kystskrænten. På den ene side har du kulturlandskabet med marker, veje, traktorer og gårde. På den anden side har du det tætteste, vi kommer på vild natur i Danmark: Kysten med sten, tang, bølger og tidevand.

 

 9  Borgnæs Tegl  Ved Borgnæs Nakke har der ligget et teglværk, som hørte under Kammerrådgården. Teglværket menes at være anlagt i 1851 og var Ærøs ældste. Stenene blev stemplet Borgnæs.

 

Ud for teglværket var der en træbro til afskibning, men på grund af det lave vand måtte de tunge teglsten løftes fra træbroen og ned i fladbundede pramme, før de kunne sejles ud og lastes på fragtskibene.

 

Kammerrådgårdens stuehus fra 1887 er, ligesom Svendborg Banegård og hovedgården Tiselholt ved Vejstrup på Sydøstfyn, bygget af sten fra Borgnæs.

 

Kammerrådgård  Kammerrådgården ligger ved asfaltvejen, der går parallelt med kysten lidt inde i landet. Der er tale om en firelænget gård fra slutningen af 1800- tallet.

 

Borgnæs vand- og vindmølle  På turen op langs kysten kommer du til en kort strækning med asfalt ,og inde i land ligger Borgnæs Vandmølle. I vestkanten af bygnings- massen ses fundamentet af den vindmølle, der tidligere var på stedet

 

Mølleren var fæster under hertugen, som altså ejede møllen. Efter 1750 bliver der, som supplement til vandkraften, bygget en stubmølle på marken et par hundrede meter øst for møllegården.

 

En stubmølle er en vindmølle, der står på en stub, og hvor hele møllebygningen med vinger drejes op mod vinden. I 1848 bygges en hollandsk vindmølle ved møllegården. Du kan se fundamentet fra den helt mod vest i bygningsmassen. På en hollandsk vindmølle er det kun hatten med møllevingerne, der drejes op mod vinden, mens resten af møllebygningen står fast. P

 

å de mest primitive af de hollandske møller måtte mølleren sørge for selv at dreje møllevingerne op mod vinden. Siden opfandt man vindrosen - et lille vindhjul, der sidder bag på møllehatten. Når vindrosen snurrer, drejer møllehatten. Når vindrosen ikke snurrer, standser møllehatten sin rotation.

 

12. Ulveholm Her ligger gården Ulveholm, der ejes af Ærø Kommune. I haven er der mulighed for at tappe vand (men det skal koges!), her er offentligt toilet og en stor, primitiv overnatningsplads.

 

Hjemmeværnet har en skydebane i den nordlige del af parken, ud mod kysten. Hvis der skydes på banen, er det tydeligt markeret i terrænet - den røde kugle er hejst.

 

Gammelgård - med nordtysk stråtag Gammelgård er fra 1830. Dengang hørte Ærø under de nordtyske hertuger, og det meget stejle stråtag er en nordtysk byggetradition. Gammelgård er den tilbageværende gård på Ærø, som stadig har et stråtækt tag af denne type. Den ene længe nedbrændte for en del år tilbage.

: