Gå til indhold
Tre vandrere på Øhavsstien | Vandreferie

Svendborg tur fem

Foto: Knud Mortensen

Tur 5 - 11 km - Fjællebroen - Vester Skerninge

Etapen fører dig fra Fjællebroen langs Fyns sydkyst gennem Syltemade Ådal og videre til Vester Skerninge. Enkelte strækninger - især Syltemade Ådal - er så våde, at støvler anbefales.

 

 1  Rødkilde Fjællebroen blev anlagt af hovedgården Rødkilde, der ligger to kilometer mod nordøst, så den får lige et par ord med på vejen.

Navnet skyldes, at jorden ved Rødkilde er rig jern, og derfor rødlig. Rødkilde nævnes første gang i 1314, da den daværende ejer blev erklæret fredløs. Måske havde han, ligesom ejeren af Finstrupgård ved Diernæs, været med i oprøret mod kong Erik Menved.

Senere ejede Hvide-slægten Rødkilde. I 1733 købte Johan Lehn fra hovedgården Hvidkilde stedet. Hans forvalter hed Jens Lange og han købte Rødkilde i 1739. Jens Lange anlagde Fjællebroen, og han var den første, der indførte det effektive femvangsbrug på Fyn.

Han stod for udskiftningen af landsbyen Ulbølle, anlagde et teglværk, etablerede en fabrik, der lavede stivelse og pudder, og endelig lod han bygge en del mindre skibe. Den handlekraftige mand var meget hårdhændet ved sine bønder, så han fik blev kaldt ”Den onde Jens Lange på Rødkilde”.

 

 2  Strandeng

Syd for Fjællebroen er der et par steder med små strandenge, hvor salttålende planter som strandasters og strandmalurt vokser.

 

 3  Strandhuse Ovenfor strandengene, lidt inde i land, ligger Strandhuse. Her boede fiskere og bønder. Indtil 1868, hvor dæmningen blev bygget, sørgede folk fra Strandhuse for færgedrift til Nakkebølle.

 

Tangtransport Ude på det lave vand vokser der en del alger - det vi til dagligt kalder tang. Tang har ikke rødder ligesom planter. Derfor kan det ikke vokse på blød bund eller sandbund. Derimod har tang en hæfteskive, så væksten kan sidde fast på for eksempel sten. Du har sikkert fundet sådan nogle indtørrede tangbuske, der er skyllet op på stranden.

 

Hvis der ligger et flinteredskab - for eksempel et øksehoved - ude på det lave vand, så kan en lille tangbusk sætter sig fast og begynder at vokse. Tangbusken er lettere end vandet, så den kan holde sig oprejst og få glæde af lyset og af de nærings- stoffer, der er i vandet. Øksehovedet virker som anker, så tangbusken ikke driver væk med strømmen. En dag bliver tangbusken måske så stor, at ankeret ikke længere kan holde den fast. I takt med bølgeslaget kan tangbusken løfte øksehovedet ind mod stranden, hvor bølgeslaget til sidst kaster det hele op på land.

Måske kan du få sådan en hilsen fra en fjern og oversvømmet fortid. Hvis du har øjnene med dig, kan du finde mange spændende ting på stranden.

 

 4  Sogneskel Syd for Ringstedhus løber en lille bæk ud i Øhavet. Bækken har fungeret som sogneskel mellem sognene Ulbølle og Vester Skerninge.

 

 5  Præstens Skov Præstens Skov er en lille, fredet stævningsskov, ejet af det lokale menighedsråd. Her er gamle krogede træer samt masser af hassel og andre buske. I forsommeren er skovbunden tæt dækket af ramsløg. Ned mod stranden i østsiden af skoven er der en ”Kaffeplet”. Her er læ og et godt kig ud over Øhavet.

 

 6  Ballen Fra Præstens Skov kan du kigge mod øst over Syltemade Å’s udløb til Ballen.

 

På Øhavets bund, sydvest for Ballen og godt 550 meter fra kysten, ligger vraget af den udrangerede færge M/F Ærøsund på 19 meters dybde. Færgen blev sænket under fuld kontrol i 2014 og er nu et af Danmarks mest interessante kunstige rev for dykkere.

 

 7  Syltemae Camping Pladsen ligger øst for Præstens Skov.

 

 8  Syltemade Ådal Syltemade Ådal er dannet i slutningen af sidste istid. Længere mod nord har isen skabt en tunneldal, som er orienteret øst-vest. Den kendes i dag som Ollerup Sø - Nielstrup Sø - Hvidkilde Sø - Sørup Sø.

Imidlertid blev en del af smeltevandet presset ud under isen mod syd, og det spulede Syltemade Ådal ud i en 20 meter dyb slugt.

 

”Sylte” betyder noget lavt og vådt. En made er også noget, der er lavt og vådt. Så Sylte- made må betyde, at området er lavt og vådt, og det kan du bekræfte efter din vandring.

På de mest våde steder er der lavet bræddebroer, men støvler anbefales. Du går nede i dalen og kan ind imellem næsten glemme, at du ikke er ude i ødemarken.

Syltemade Å risler hurtigt hen over stenene i brede, lavvandede stryg, mens den andre steder bliver smal, dyb og mørk - næsten uhyggelig. Atter andre steder er vandløbet bredt, dybt og bevæger sig kun langsomt. Alt i alt er Syltemade Å et godt eksempel på, hvordan et naturligt vandløb har et meget varieret forløb.

 

I Syltemade Ådal græsser blandt andet skotsk højlandskvæg, de brune, langpelsede kreaturer med de imponerende horn. De er er rolige dyr, som ikke opsøger mennesker, og de hører til de såkaldte primitive kvægracer, der nemt får deres kalve uden hjælp og trives udendørs året rundt i det danske klima. Højlændere æder gerne græs, urter, blade og kviste fra buske og træer og kan leve af næringsfattigt plantemateriale.

 

De vokser langsomt, og der går to år, før en kalv er stor nok til at blive slagtet. Kødet er fedtmarmoreret og kan godt spises. Alt i alt er de velegnede til at afgræsse ekstensive arealer med store naturværdier.

 

Flere steder vokser træer, buske og urter tæt vandløbet. I det tætte plantedække står der ofte en fiskehejre, som spejder efter fisk. Koncentreret om sit fiskeri er det ikke sikkert, fiskehejren opdager en vandrer på Øhavsstien, før du er meget tæt på.

Du har måske din opmærksomhed andre steder, og ofte kan både fiskehejren og du få en forskrækkelse - fiskehejren fordi du er så tæt på og du på grund af hejrens hæse skrig, når den letter lige foran dig .

 

Der er udgivet en folder om Syltemade Ådal. Find den på Svendborg Turistbureau (link) eller på parkeringspladsen ved Syltemade Ådal.

 

 9  Vester Skerninge Vester Skerninge er en landsby, der ligger ved landevejen mellem Svendborg og Faaborg. Øhavsstien går øst om byen, så du må tage en lille afstikker, hvis du skal ind og se byen og/eller proviantere.

Vester Skerninge Kirke Umiddelbart er kirken en almindelig, dansk landsbykirke med hvide mure og rødt tegltag. Men når man kigger ordentlig efter, er der et hav af detaljer, som fortæller historier.

Selve kirkeskibet er opført i kampesten i romansk stil, det er bygget 1000-1250, altså begyndelsen af middelalderen. De rå kampesten har godt nok fået en gang hvid kalk, men det skjuler ikke de solide byggesten.

Kirken er - som de fleste andre kirker - ombygget efter behov. På kirkens sydside er der 1450-1550 bygget et våbenhus i
munkesten men også kalket hvidt.

Våbenhuset er bygget på kirkens sydside, for det var
fra den side, at mændene entrede Guds hus. Så kunne de lægge deres våben fra sig før gudstjenesten.

På nordsiden kan du stadig se, hvor kvinderne gik ind, selv om døren er muret til. Inde i kirken bør du kaste et blik på altertavlen, som er malet i 1817 af ingen ringere end guldaldermaleren
Christoffer Wilhelm Eckersberg.

Oppe på korbuen på nordvæggen hænger et trækrucifiks, en kristusfigur på et kors. Krucifikset er fra starten af 1400-tallet og har oprindelig hængt i Ulbølle Kirke. Det er muligvis blevet taget ned i forbindelse med reformationen i 1536 og har ligget præste- gårdens loft i mange år.

Da det blev restaureret, viste det sig, at Jesusfigurens hoved var hult, men omhyggeligt lukket med en træprop. Måske har et af den middelalderlige kirkes hellige relikvier været gemt her.

 

  1. Vester Skerninge Kro og lidt krohistorie I 1283 besluttede kong Erik Klipping, at der skulle være kroer ved alle kongeveje og færgesteder. I 1396 besluttede Dronning Margrethe I, at der højst måtte være fire mil (30 kilometer) mellem kroerne, og det blev i 1522 sat ned til to mil (15 kilometer).

Når en kro var kongelig privilegeret, skulle den være klar til at tage mod kongen og hans følge. Den første kongeligt privilegerede kro var Bromølle Kro på Sjælland, som fik sine privilegier i 1198. De kongelige privilegerede kroer var kun for vejfarende. Byens egne borgere måtte ikke komme på kroen. Den regel gjaldt helt frem til 1912!

På disse kroer måtte man brænde brændevin, brygge øl og bage brød med salg for øje - både på kroen og ud af huset. Til gengæld slap kroejeren for borgerligt ombud, og der kunne ikke indkvarteres soldater på kroen.

Vester Skerninge Kro ligger som nabo til kirken ved den gamle, bugtede landevej mellem Faaborg og Svendborg. Landevejen er flyttet, men kroen ligger på den gamle landevej, som nu hedder Krovej.

Kroen blev etableret af en foretagsom murermester ved navn Anders Christensen. Han var boelsmand - hvilket betød, at han havde en anpart i landsbyens jord. Anders Christensen købte bygningen i 1791 og indrettede den som gæstgiveri. Allerede 10 år efter blev kroen kongeligt privilegeret. Kroens nuværende udseende stammer fra 1806. I dag er Vester Skerninge Kro et anerkendt spisested.

: