Finstrup Kirkeruin | Øhavsstien | Sydfyn

Faaborg tur fire

Foto: Øhavsmuseet

Tur fire - 13 km - Norden til Fjællebroen

Etapen bringer dig gennem Norden, til Diernæs, forbi Holstenshuus, gennem Åstrup, forbi Nakkebølle Fjord og ud til Det Sydfynske Øhav ved Fjællebroen.

 

 1  Norden Fra Nyborgvej ved Ny Hesbjerggård går Øhavsstien gennem et højtliggende, bakket landbrugsland med et par småsøer og spredte gårde. Stedet har sin egen karakter med levende hegn og små lunde. Området kaldes ”Norden” fordi det er den nordligste del af Diernæs Sogn. Efter et par kilometer når Øhavsstien frem til Diernæs.

 

 2  Diernæs Mejeri og Diernæs Hospital Det nedlagte Diernæs Mejeri ligger ud til hovedgaden, bygningerne er i dag i privat eje. Historien om de danske andelsmejerier er en succeshistorie. Andelsbevægelsen kom i gang efter krigen i 1864 (Slaget ved Dybbøl).

 

Principperne med andele var kendt i landbruget, men nu kom der nye idéer fra Tyskland og England. Man kunne lave andelsforeninger, der byggede på produktion og omsætning. Mejerierne gjorde det muligt at lave stordrift ud af nogle af de processer, der foregik som selvforsyning på gårdene - for eksempel fremstilling af smør og ost.

 

Danmark fik sit første andelsmejeri i 1882. Ti år efter var der stort set et mejeri i hvert eneste sogn. I 1914 var der 1190 mejerier i landet. Mejeriernes høje skorstene var mar- kante i landskabet.

 

Diernæs fik sit mejeri i 1888. De bygninger, du ser i dag, er opført i 1924. Indtil 1964 blev der produceret ost og mælk, så besluttede andelshaverne at lukke mejeriet og flytte produktionen til Egedal Mejeri mellem Svanninge og Millinge. Siden har der været ispinde- fabrik og antikvitetssalg i mejeriets bygninger. I dag benyttes det til bl. a. beboelse.

 

Ved siden af Diernæs Mejeri ligger Diernæs Hospital. En kampestensbygning med et højt stråtag og to skorstene. Hospitalet blev opført i 1780’erne på foranledning af baronen på Holstenshuus. Oprindeligt var der to hospitaler i Diernæs, og fire mere andre steder i sognet - blandt andet i Katterød. Hospitalet fra Katterød er i dag genopført i Den Fynske Landsby ved Odense.

 

Der var ikke tale om hospitaler, som vi opfatter dem i dag. Hospital kommer af ”hospis”, der betyder ”gæstfrihed”, og baronens seks hospitaler var ment som aftægtsboliger for folk, der havde arbejdet på Holstenshuus, så hospitalerne var mere at opfatte som fattighuse. Tidligere var folk, der ikke kunne forsørge sig selv, henvist til at leve af almisser og tilfældige tilskud. Først med socialreformerne i 1933 blev det en samfundsopgave at tage sig af dem, der ikke kan klare sig selv.

 

 3  Finstrup Kirke Mellem Diernæs og Holstenshuus ligger Finstrup Kirkeruin, som man ikke ved ret meget om. Ruinen ligger på en bakke syd for Slotsalléen, herfra ses Diernæs Kirke i vest og træerne ved Holstenshuus i øst. Kirkens store fundament ses stadig. Området blev udgravet af arkæologer i 1995, og ved samme lejlighed blev resterne af kirkens fundament restaureret, så det kan tåle vind og vejr.

 

Finstrup Kirke har været korsformet og haft et stort tårn, måske var den en valfartskirke. Valfartskirkerne blev benyttet af pilgrimme, der opsøgte dem for at bede til bestemte helgener eller opsøge hellige steder.

 

Et besøg ved sådan en valfartskirke gav en eller anden form for aflad efter døden, men efter reformationen i 1536 var det slut med den slags. Man mener, Finstrup Kirke blev revet ned i 1400-tallet.

 

På samme tid blev kirken i Diernæs bygget, men det er ikke påvist, at materialerne fra Finstrup blev genbrugt i Diernæs. Døbefonten fra Finstrup Kirke stod i en periode i parken ved Holstenshuus men er nu flyttet til Diernæs Kirke.

 

Finstrup Kirke lå øst for landsbyen Finstrup, der imidlertid også er væk. Her lå hoved- gården Finstrupgård, som er forløberen til Holstenshuus. Her lidt af historien:

 

I 1314 forsøgte kong Erik Menved at erobre Sverige. Han havde hyret tyske professionelle lejetropper som var dygtige, men dyre. Pengene kunne kun skaffes fra jord, og den ejedes hovedsageligt af adelen, der boede som herremænd på hovedgårdene.

 

Nogle herremænd havde skattefrihed som privilegium, men de var forpligtet til at opkræve skat fra bønderne og aflevere en del af pengene til kongen. De var også forpligtet til at være officerer i kongens hær. De menige soldater var - naturligvis - bønderne.

 

I 1300-tallet var mange herremænd nødt til at drage i krig for kongen, og de måtte selv betale for våben, udrustning og soldater. Derfor måtte de kræve flere skatter fra bønderne. Det var problematisk, for oven i de øvrige udfordringer var perioden præget af misvækst.

 

Da det hverken var populært at skulle i krig eller betale alle sine penge i skat, blussede i 1313 et oprør op blandt bønder og herremænd mod kongen. Det startede på Sjælland og det bredte sig over Fyn til Jylland. Det lader til, at ejeren af Finstrupgård tog del i oprøret.

 

Kong Erik Menved slog bondeoprøret ned med sine tyske lejesoldater. De herremænd, der havde deltaget i oprøret, fik konfiskeret deres gods - og blev erklæret fredløse.

 

De ekstra udgifter til nedkæmpelsen af modvillige bønder og herremænd bragte landet på fallittens rand. For at skaffe penge pantsatte kong Erik Menved dele af Danmark til to tyske grever.

 

Fyn pantsattes i 1317 til grev Gerhard, en ondskabsfuld satan, der brandskattede sine bønder så hårdt, at den følgende periode blev en trist del af danmarkshistorien. Kongemagten var svækket militært og økonomisk, og store landsdele blev ud- byttet af panthaverne.

 

Grev Gerhard blev kaldt Den Kullede Greve, fordi han var kronraget. Han blev aflivet af oprørslederen Niels Ebbesen den 1. april 1340 i Randers. Samme år gik kong Valdemar Atterdag i gang med at tilbagekøbe de pantsatte landsdele.

 

De ældste dele af det nuværende Holstenshuus er opført i 1579, så hovedgården er flyttet ud fra landsbyen Finstrup, sådan som det var almindeligt mange steder.

 

Det gjaldt for hovedgårdene om at blive så rige på jord som muligt - det gav større skatte- fritagelse, og man undgik at dele ejendommen ved arvesager. Finstrupgårds skiftende ejere arbejdede for denne sag:

 

I 1707 kom Finstrupgård i slægten Holstens eje, og da den allerede ejede Langesø vest for Odense, var det muligt at blive stamhus. Stamhuset Holstenshuus oprettes i 1723. I 1747 indlemmes Langesø og i 1778 bliver Holstenshuus et baroni. I 1828 udvides baroniet med hovedgården Nakkebølle, der hører med frem til 1928.

 

 4  Dyrehaven Ud mod Slotsalléen kan du se et mægtigt stengærde, der omgav Gammel Dyrehave for at holde dådyr inde. Stengærdet er nogle steder næsten to meter højt. Dyrehaven er et besøg værd, her er et par gode udsigtssteder - blandt andet den stensatte Regitzeshøj eller Stenhøjen.

 

 5  Holstenshuus Hovedbygningen på Holstenshuus brændte i julen 1908. Den nuværende hovedbygning er opført 1908-1910. Dog er dele af kælderen bevaret, så de ældste dele af bygningen er fra 1644.

 

Parken ved Holstenshuus er anlagt som en rokokohave i 1753. Parken og søen er blevet restaureret, og man har bestræbt sig på at beholde parkens udtryk som en romantisk landskabshave med bevarelse af de træk, der har overlevet fra den oprindelige have.

 

Der er offentlig adgang til parken i dagtimerne.

 

 6  Enemærket Syd for Holstenshuus går Øhavsstien gennem Enemærket. Navnet Enemærke betyder, at skoven var ejet af hovedgården. Herremanden disponerede over hele skoven, mens andre skove blev drevet i fællesbrug med bønderne.

 

Ofte var det organiseret sådan, at bønderne måtte benytte krat og småtræer til brændsel, værktøj og hegnsmaterialer, mens herremanden havde retten til de store træer.

 

 7  Pipstorn Skov Har du lyst til at opleve en skov fuld af fortidsminder, så tag en afstikker til Pipstorn Skov. Der er ca. to kilometer fra skoven Enemærket ved Holstenshuus - se ruteforslag på kortet.

 

Pipstorn Skov har den største koncentration af fortidsminder på hele Fyn. Her kan du op- leve adskillige stendysser, gravhøje fra bronzealderen og tuegrave fra jernalderen.

 

Skoven var i cirka 4000 år gravplads for egnens befolkning. Fra bondestenalderen (ca. 3400 f. Kr.) til slutningen af jernalderen (ca. 1000 e.Kr.) gravlagde man sine døde her, tæt på gravene fra de tidligere generationer.

 

Desuden findes der i skoven højryggede agre fra middelalderen samt stenkister (broer) fra nyere tid.

 

 8  Faaborg-Ringe Banen Syd for Enemærket krydser Øhavsstien den gamle jern- bane mellem Faaborg og Ringe. Banen var i drift 1882-1962.

 

Lige ved jernbaneoverskæringen ligger et ledvogterhus. Her var der tidligere - før de automatiske blinksignaler og bomme - ansatte til at vogte leddene, hvor jernbanen og større veje krydsede hinanden. I dag kører der et veterantog mellem Faaborg og Korinth om sommeren.

 

 9  Åstrup og udskiftningen Bønderne i Åstrup fæstede (forpagtede) deres gårde hos Nakkebølle Hovedgård. De betalte for brugsretten med tvangsarbejde på gården og naturalier.

 

Det var mest almindeligt, at der skulle leveres en dags arbejde om ugen, nogle gange mere. I de gamle fæstebreve kan man se, hvor hårde betingelserne var for bønderne.

 

Om sommeren mødte de på arbejde på hovedgården ved solopgang og havde først fri ved solnedgang; i juni måned svarede det til at møde kl. 4.30 og få fri kl. 22. Om vinteren mødte fæsterne kl. 7 og havde fri kl. 17.

 

Nogle fæstere skulle levere specialprodukter til hovedgården, eksempelvis hør. Ellers var det almindeligt, at der årligt skulle leveres et par fuldvoksne kyllinger. Fæsterne bekostede selv vedligeholdelsen af deres gårde.

 

Åstrup blev udskiftet i 1822. Udskiftningen foregik præcis efter forskriften, der var ud- arbejdet af overlandmåler Thomas Bugge.

 

Først blev landsbyens jord målt op og takseret. Dernæst blev den inddelt i nye marker, én mark per gård - her i Åstrup - i en blokudskiftning. Markerne skulle så fordeles blandt bønderne, der oftest var fæstere:

 

Markerne blev tegnet ind på et kort, og hver mark blev markeret med tal eller bogstaver. Så lavede man et tilsvarende antal lodder, der blev anbragt i en passende kasse. Nu skulle man finde et barn, som højst var seks år gammelt. Barnet fik bind for øjnene og trak så lodderne op af kassen. På den måde blev det afgjort, hvilken mark, den enkelte bonde skulle bygge sin gård på. Bønderne i Åstrup fik lov at bytte indbyrdes.

 

 

Det meste af Åstrups jord lå syd for landevejen mellem Svendborg og Faaborg. Markerne ligger som regelmæssige firkanter med levende hegn og veje, der følger ejendomsskellene. Som udgangspunkt lå der en gård i hver firkant. I alt var der 27 gårde i Åstrup.

 

Fæsteren, som trak Bogentved i den vestlige del af sognet, græd, da han fandt ud af, hvor han skulle bo. Alle vidste, at netop der netop der var usædvanligt mange sten i jor- den, så ingen havde lyst at bytte. Han blev kun 52 år gammel, slidt op af at samle sten.

 

10  Nakkebølle Hovedgård  11  Nakkebølle Sø Nakkebølles bygninger ligger lavt i landskabet øst for Åstrup. Der er ikke offentlig adgang. Den røde hovedbygning er bygget i 1559. I gamle dage frem til 1866 hed søen Nakkebølle Fjord. Det var en lav- vandet fjordarm, som var forbundet med Øhavet gennem to passager ved øen Fiskholm.

 

Da Nakkebølle Hovedgård blev bygget, kunne man sejle helt ind i bunden af fjorden. Med tiden blev fjordarmen mere lavvandet, og omkring 1864 besluttede man at inddæmme, tørlægge og dyrke fjordbunden.

 

Hundstrup Å fik gravet et nyt løb øst om fjorden, og i 1866-1870 blev der bygget en dæmning på tværs af de to passager ved Fiskholm. Til at pumpe vandet ud blev der opført en mølle 300 meter nord for den nuværende vej, syd for Nakkebølle Sø. Møllen drev en snegl, som skulle løfte vandet ud af fjorden og ud i Hundstrup Å, hvorfra det løb ud i Øhavet.

 

Men stormfloden den 13. november 1872 ødelagde den nye dæmning, så arbejdet måtte gentages, og dæmningen blev opført i forstærket stand. Udtørringen tog sin tid. Der var flere forhindringer, og først efter 1955 var hele den lavvandede fjordarm tørlagt og kunne dyrkes.

 

Nakkebølle Sø blev genskabt i 2003. Formålet med igen at få vand i søen er dels at få en sø, dels at få enge med sjapvand.

 

Når kvælstofholdigt vand fra markerne i oplandet siver ud i de oversvømmede enge, er der gode betingelser for, at en del af kvælstoffet kan blive frigivet til atmosfæren, så Øhavet skånes for omkring 33 tons kvælstof om året. Mange fugle holder til ved Nakkebølle Sø, så husk kikkerten.

 

Nakkebølle Sanatorium • Ca. 300 meter syd for hvor Øhavsstien kommer ud på asfaltvejen, ligger Nakkebølle Sanatorium.

 Stedet blev opført som tuberkulosesanatorium i 1908 og var i anvendelse som  sanatorium frem til 1969. Oprindelig blev ejendomskomplekset, som består af hele 17 bygninger, opført som et rekreationshjem for tuberkulosepatienter, der havde brug for frisk luft og hvile for at komme sig over den farlige infektionssygdom, men antallet af tuberkulosetilfælde faldt drastisk i 1950'erne og 1960'erne, blandt andet fordi der blev indført effektive vaccinationsprogrammer. Sanatoriet blev afviklet i 1969.

 

I begyndelsen af 1990’erne blev det anvendt som asylcenter for Dansk Røde Kors med mere end 400 beboere, og i 1998 blev det købt af Skolesamvirket Tvind, som drev skole og opholdssted for socialt belastede unge mennesker. Fra 2008 til 2018 husede ejendommen også Nyborg Søfartsskole, som ligeledes var en del af Tvind-imperiet.

Både søfartsskole og opholdssted gik konkurs i 2019, men bygningerne ejes fortsat af Tvind (Den selvejende Institution Fælleseje). Men bygningerne står tomme, de er til slag og afventer et nyt, spændende projekt (maj 2022).

 

Fjællebroen • Fjællebroen er oprindelig hovedgården Rødkildes havn. Selv om al handel principielt skulle foregå fra købstæderne, måtte hovedgårdene handle, som de ville, når det bare var til eget brug.

 

Fjællebroen blev anlagt i 1764 og anvendt som udskibningssted for tømmer fra Rødkildes skove. Stedet udviklede sig fra omkring 1850 til en lille havneby, hvorfra der blev fisket og drevet sejlads. Her var toldsted, bådebyggeri, motorfabrik, bageri og en kro. Kroen var bygget sammen med en købmandsbutik.

I dag er Fjællebroen en stor lystbådehavn, næsten al erhvervsvirksomhed er væk.

 

Bag filmeventyret står filmfonden FilmFyn, som har stor succes med at trække filmproduktioner til Sydfyn og øerne.

Fyn er film • Omkring 100 film og tv-serier er helt eller delvist optaget på Sydfyn, og du kan flere steder undervejs på Øhavsstien følge i skuespillernes fodspor.

I Fjællebroen kommer du forbi filmstudierne, hvor film som ”Adams Æbler” og ”Simon og Malou” er optaget. Faaborg var location for ”De grønne Slagtere” og ”Marie Krøyer”, tv-serien ”1864” er delvist optaget i Svanninge Bakker. ”Hævnen” foregik på Langeland, ”Drømmen” på Ærø og flere af Far til Fire-filmene er optaget på Sydfyn.

 

Herregårdsholmen • Sydvest for Nakkebølle Sø går Øhavsstien øst om Enemærket. Tæt på stien ligger Herregårdsholmen. Her kan du se rester af et voldsted, hvor forgængeren til Nakkebølle Hovedgård lå i 1300-tallet, måske et mindre forsvarsanlæg.