Langeland tur 14

Etapen bringer dig fra Rudkøbing gennem Peløkke og Rifbjerg over Tullebølle til Løkkeby og Spodsbjerg.

 1  Peløkke Det første par kilometer nord for Rudkøbing går Øhavsstien langs kysten neden for Peløkke.

Peløkke er en sammenskrivning af Peters Løkke (en løkke er et indhegnet område). I begyndelsen vandrer du langs fine frugtplantager. Klimaet på egnen er mildt og egnet til dyrkning af frugt og bær.

Tidligere blev frugten afskibet direkte fra kysten neden for Peløkke og Strandhuse, hvorfra den i bl.a. pæreskuder blev sejlet til kystbyer rundt om Øhavet. Eksporten gik så langt som til København, hvor frugten blev solgt direkte på kajen.

I sensommeren er der frugtboder ved vejene og året rundt en gårdbutik med æbler, most og kirsebær.

 2  Rifbjerg Stub Rifbjerg Stub er en gammel stævningsskov - eller stubhave, som det kaldes på Langeland. Stævningsskov er en meget gammel måde at dyrke skov på: Man udnytter, at nogle træarter kan skyde nye stammer fra stubben efter fældningen. Stævningsskove give fine betingelser for mange plante- og dyrearter.

 3  Sogneskellet I skoven ligger en hatbakke.

 4  Kunsttårne  Et samarbejde mellem kunstnere på Langeland og Langelands Elforsyning har resulteret i Danmarks længste kunstudstilling. Fra Lohals i nord til Bagenkop i syd er 12 udrangerede transformatortårne omdannet til tårnhøje kunstudstillinger.

De holder åbent året og døgnet rundt, og cirka hvert tredje år får et tårn ny kunst. Find kunsttårn nr. 5 på Lismosevej 6a lige vest for Tullebølle samt de øvrige 12 tårne på www.langeland.dk eller direkte her.

 5  Branddammen i Tullebølle Midt i Tullebølle ligger gadekæret - eller branddammen - og det lille hvide sprøjtehus.

I 1764 gav regeringen ordre om, at der skulle være en slangesprøjte med tilbehør i alle landsbyer. Fra 1792 kom der desuden krav om, at der skulle være en brandfoged i landets byer. Brandfogeden skulle blandt andet sørge for, at branddammen var i orden.

Brandsprøjten i en landsby var typisk en lille vogn monteret med en stor oval trætønde, som havde en pumpe med vippehåndtag og som skulle betjenes af to mand.

 6  Tullebølle Kirke På den anden side af landevejen ligger den hvidkalkede Tullebølle Kirke, som er bygget omkring 1200.

Det nuværende udseende fik kirken i 1400-tallet. Tårnet blev tilføjet under en restaurering i 1830. Inde i kirken kan du se viekors. De steder, hvor biskoppen lagde sin hånd, da kirken blev indviet, blev markeret med kors, som en kalkmaler omhyggeligt har udført.

Tullebølle Kirke er også kendt for et stort kalkmaleri fra omkring 1550. Det har et gruopvækkende ”helvedesmotiv”, som vel oprindeligt blev malet for at vise menigheden, hvordan det ville gå, hvis man ikke passede sin tro og sin kirkegang.

Siden blev det åbenbart for stærkt, og det blev kalket over, men afdækket i 1969 og restaureret i 1973-74. Bag kirken er der et toilet og mulighed for at tappe vand.

Nord for kirken finder du Tullebølle Fritidspark skabt af lokale ildsjæle. Her kan du overnatte i to shelters - klik her. 

Tæt på fritidsparken ligger kunstcentret Nowhuset, som året rundt viser skiftende udstillinger med værker af langelandske kunstnere og kunsthåndværkere.

Læs mere om Tullebølle her. 

 7  Kirkestien  Øhavsstien følger kirkestien mod øst fra Tullebølle til Troldebjerg Huse. Stien blev brugt af kirkegængere fra Løkkeby - måske så langt tilbage som 1200-tallet.

 8  Bagenbjerg Mølle Nordøst for Tullebølle kan du se den gamle Bagenbjerg Mølle. Den blev bygget i 1860 og fungerede i 100 år som vindmølle. Fra starten af 1900-tallet blev driften suppleret med en diesel- eller petroleumsmotor, som blev afløst af en elmotor. Mølledriften sluttede i 1981.

Der er ikke offentlig adgang til møllen, men nyd det smukke syn af den flot restaurerede mølle fra vejen.

 9  Løkkeby Dyssen Lige syd for den snoede grusvej ligger en langdysse højt i landskabet.

Langdyssen er bygget i bondestenalderen omkring 3600 før Kristi fødsel. Med sine randsten, dæksten og store bøgetræer er den meget markant og nem at få øje på. Der er adgang til langdyssen ad en trampesti over marken.

Hele anlægget er knap 40 meter langt og mere end 13 meter bredt. Midt på højen ligger en dæksten, som en eller anden engang har forsøgt at kløve. Måske skulle dækstenen på Løkkeby Dyssen anvendes til fine ledstolper, men heldigvis blev arbejdet stoppet.

Men mange fortidsminder er blevet fjernet, fordi man skulle bruge materialerne andre steder, eller fordi de lå i vejen. I dag er alle fortidsminder fredet, og landmanden skal holde god afstand til foden af fortidsmindet, når han arbejder på sin mark.

10  Sylten Knap en kilometer fra kysten følger Øhavsstien en asfalteret vej, som fører dig direkte mod øst. Lige nord for denne vej ligger et lavt område ved navn Sylten. Tagrør og vandflade kan ses fra vejen.

Området har tidligere været i landbrugsdrift, men nu er dræningen ophørt, jorden lagt brak og et fint lille naturområde har udviklet sig. Her yngler blandt andet atlingand og skeand. Vandfladen i Sylten holdes stabil ved hjælp af et overløb til Langelandsbælt.

11  Spodsbjerg  Der har boet mennesker på Spodsbjergkanten i mange år. Arkæologer har udgravet en boplads, der er omkring 5000 år gammel - altså fra bondestenalderen.

Her er blandt andet fundet skafter fra økser, en padleåre, et dæmningsanlæg og en ovn til keramikbrænding. Folkene i landsbyen har nydt godt af at have deres beboelse og deres marker tæt på skov og hav, hvor der har været adgang til mange ressourcer.

Færgedriften mellem Spodsbjerg og Tårs på Lolland har været i gang siden middelalderen og nævnes første gang i 1472. Dengang blev færgerne drevet frem med sejl eller årer, så sejlturen på omkring 15 kilometer har taget nogle timer.

I 1884 byggede man en anløbsbro til en moderne dampdrevet færge, og broen blev anledning til, at der gradvist kunne opstå en stor fiskerihavn i Spodsbjerg.

I begyndelsen af 1900-tallet blev det moderne for rige mennesker fra byerne at drage på landet og nyde hav og sol. Langelands østkyst er flere steder særdeles velegnet til badning, og på hovedgaden i Spodsbjerg er et fint badehotel under genopbygning (maj 2022).

Langelandsbanen havde en af sine endestationer i Spodsbjerg. Stationsbygningen fra 1911 ligger tæt ved færgelejet. Syd for færgelejet ligger en stor lystbådehavn.