Sommer på Øhavsstien på Sydfyn med vandrere og valmuer

Svendborg tur syv

Foto: Ard Jongsma

Tur 7 - 11 km - Hvidkilde - Svendborg Havn

På denne etape kommer du forbi Hvidkilde Sø, over åsen ved Egense og ad den gamle jernbane ind mod Svendborg. Du kommer gennem beboelseskvartererne Kogtved og Strandhuse, forbi Sankt Jørgens Kirke, under Svendborgsundbroen og ind forbi lystbådehavnen og Svendborgs gamle færgehavn, før du når frem til Svendborg Havn.

 

 1  Hvidkilde Sø Sydvest for Hvidkilde ligger Hvidkilde Sø med de skovklædte øer, som fra øst mod vest hedder Kirsebærholm, Lilleholm og Storeholm. Sammen med Sørup Sø, Nielstrup Sø og Ollerup Sø ligger Hvidkilde Sø i en dal, der forbinder sig med Sylte- made Ådal.

Her i den østlige ende er dalen bred og orienteret øst-vest, og der er måske tale om en tunneldal, som er dannet under iskappen under sidste istid. Syltemade Ådal er orienteret nord-syd og er en slugt, der er skåret ud af smeltevand.

Hvidkilde Sø er et godt sted at se på fugle. Om sommeren er det mest grågæs, fiskehejrer og toppede lappedykkere. Om vinteren er det store flokke af troldænder og taffelænder, der præger billedet.

 

Men hvor godtfolk er, kommer godtfolk til, så hav øjnene og en kikkert med dig; der kan sagtens være andre fugle ved søen.

 

 2  Amalielyst Syd for Hvidkilde og øst for Hvidkilde Sø ligger skoven Amalielyst. Øhavsstien går ikke igennem, men hvis du gør en afstikker, kan du se højryggede agre fra tiden før 1800.

I skovens nordlige hjørne ud mod Hvidkilde Sø ligger den lille Rønninge Vandmølle. I skovens sydvestlige hjørne ligger et voldsted med rester af både borgbanke og ladegårdsbanke, og rundt om ligger kampesten og stumper af teglsten.

 

 3  Hovvejen Fra Hvidkilde og øst om Amalielyst følger Øhavsstien den gamle hovvej op over den store hovedgårdsmark. Hovvejen blev benyttet af egnens bønder, når de skulle til og fra pligtarbejde på Hvidkilde.

 

 4  Egense Ås Egense Ås står som et markant bakkedrag i det ellers flade landskab. Den er dannet som aflejringer af sand og grus i en smeltevandsflod, der strømmede inde under iskappen under den sidste istid. Da isen smeltede bort, blev aflejringerne liggende som en lang, smal bakke i landskabet.

Mange af åsene i Danmark er gravet væk i tidens løb, for sand og grus kan altid bruges til byggerier. I dag har vi en råstoflov, der gør det vanskeligere at bortgrave landskabselementer som åse.

Egense Ås ligger her endnu, og der er et godt kig oppe fra toppen.

 

 5  Rantzausmindeskoven Den oprindelige Povlinelundskov hedder nu Rantzausmindeskoven og er et rekreativt området med stier til både vandring og ridning. Her findes også en mindre naturlegeplads, opholdspladser og shelter.

I skoven støder du igen på tracéen fra Svendborg-Faaborg Jernbanen. Øhavsstien følger tracéen til Kogtved, hvor stien via byens gader snor sig ned til Svendborgsund.

 

 6  Kogtved Vandmølle I en slugt ligger Kogtved Vandmølle som en lille oase med sin mølledam. Vandmøllen hørte oprindeligt til Kogtvedgård, der blev revet ned, da området blev udstykket til bebyggelse.

Kogtvedgård lå lidt nordvest for vandmøllen. Vandmøllen blev benyttet til at male korn, og vandet i mølledammen kommer ned gennem den stejle slugt fra nord. I dag ejes Kogtved Vandmølle af Svendborg Kommune.

 

Står du ved vandmøllen, kan du mod vest se den tidligere Kogtved Søfartsskoles røde bygninger. Den traditionsrige skole lukkede i 2008 og er ombygget til seniorboliger.

Den folkekære skuespiller og komiker Dirch Passer blev uddannet sømand herfra.

 

På strækningen fra Strandhuse til Svendborgsundbroen følges Øhavsstien med Svendborgs Kløversti. Det giver mulighed for at tage en afstikker på 7,5 kilometer til Svendborgs nordvestlige del.

 

 7  Sankt Jørgens Kirke (link til www.sctjoergens.dk) Lige vest for Svendborgsundbroen ligger Sankt Jørgens kirke, der er som klippet ud af et dansk julekort: Hvidkalkede mure, rødt tegltag og et tårn med kamtakkede gavle. Sankt Jørgen var skytshelgen for de spedalske, og her ved Sankt Jørgens Kirke boede der mennesker, som led af spedalskhed.

 

Sygdommen kom fra Asien, og det var korsfarere, der bragte den til Europa i 1100-tallet. Spedalskhed smitter ved tæt kontakt mellem mennesker – og blev man spedalsk, døde man.

Derfor traf middelaldersamfundet sine forholdsregler: Man isolerede de syge på særlige lokaliteter. Spedalskhedshusene kaldte man Sankt Jørgensgårde, og ved Sankt Jørgens Kirke ligger de sidste af de ca. 40 spedalskhedshuse, der blev oprettet ved købstæderne fra midten af 1200-tallet.

 

De spedalske måtte ikke deltage i gudstjenester sammen med den øvrige befolkning. Der- for opførte man kapeller af træ ved Sankt Jørgensgårdene. Det var franciskanermunke - gråbrødre - fra Svendborg Kloster, der stod for de gejstlige handlinger. Trækapellet ved Sankt Jørgensgården i Svendborg blev erstattet af stenkirken sidst i 1200-tallet.

 

Sankt Jørgensgårdene var organiseret som klostre. De syge var de syge søskende, mens plejepersonalet var de karske søskende. De nødvendige midler måtte man skaffe i form af gaver og almisser.

Kong Valdemar Atterdag sørgede for, at de spedalske ved Svendborg fik lidt landbrug ved landsbyen Sørup. En anden indtægtskilde var penge, som de syge selv havde med - en eventuel formue tilfaldt fællesskabet. En tredje indtægtskilde var almisser, som de karske søskende havde ret - og pligt - til at tigge om. Borgere, der skænkede al- misser, fik ret til at tage ophold på Sankt Jørgensgård, hvis de blev syge.

 

Som flere andre Sankt Jørgensgårde fik den ved Svendborg efterhånden en god økonomi og samlet en del gods. Sankt Jørgensgård havde sin egen avlsgård, Brydegård, der blev revet ned i 1963 i forbindelse med bygningen af Svendborgsundbroen.

 

I 1500-tallet var spedalskheden ikke længere særligt udbredt, så i 1542 lovgav kong Frederik III, at Sankt Jørgensgårdene kunne nedlægges. I Svendborg vælger man dog at bevare bygningerne, og nu kan gamle og svagelige lov at bo her. Kirken får også lov at fortsætte som en uofficiel sognekirke for fiskere og bønder i lokalområdet.

 

De to huse, der i dag ligger tæt ved kirken, er opført af købmanden og vinhandleren Jo- han Lehn, der ejede Hvidkilde, og som Sankt Jørgens Kirke hørte under.

Han fik i 1737 gennemført en større ombygning af kirken, som blev forsynet med hvælvinger. I 1738 opførte han det store hus ved kirken. Det indeholdt 11 værelser til beboere og et bryggers. Det mindre hus byggede han i 1740. I dag benyttes de to bygninger til kontor, menighedslokaler og konfirmandstue.

 

I kirken kan du i dag se Sven Havsteen-Mikkelsens (1912-1999) flotte glasmosaikruder i koret. Døbefonten er fra midten af 1200-tallet og stammer fra Albani Kirke i Odense.

 

Turen mod Svendborg Havn

østsiden af Svendborgsundbroen fortsætter Øhavsstien langs kysten ind mod Svendborg Havn. Hvis du vælger at dreje af mod Tåsinge, så fortsætter turen i Tur 11.

Det første stykke fra Svendborgsundbroen går stien ad Strandvejen gennem beboelsesområder med villaer i alle størrelser. Nogle af de store huse er opført af byens skibsredere.

Videre forbi den store cirkelformede lystbådehavn, der blev anlagt i 1936. Ved lystbådehavnen, hvor Øhavsstien krydser Færgevej, ligger en større skibsbro, som var det gamle færgested over til Vindeby på Tåsinge. På stedet ligger Færgekiosken, som leder tankerne på rette vej.

Stien fortsætter hen forbi kajakklubben og gennem Kullinggade, som var bosted for mange af Svendborgs søfolk, da byen var på toppen som søfartsby. Endelig når du frem til Svendborg Havn og den ældste del af byen.

 

Svendborgs historie

Svendborg startede som en lille flække for fiskere, færgemænd og handelsfolk. Byen opstod i området ved Havnepladsen, hvor øfærgerne lægger til i dag, og voksede op mod Brogade og Gåsetorvet.

I 1200-tallet blev der opført et gråbrødrekloster (franciskanermunke) og to store kirker - Vor Frue Kirke og Sankt Nicolai Kirke. Sidstnævnte var viet til de søfarendes skytshelgen Sankt Nicolai.

Sankt Nicolai Kirke minder om kirkerne i Danzig, Lübeck og andre Østersø-byer, hvilket vidner om, at Svendborg allerede dengang var en søfartsby med kontakter langt omkring. Svendborg fik sine købstadsrettigheder af kong Christoffer i 1253.

 

I 1337 fandtes der et Sankt Knudsgilde i Svendborg. Det var en handelsorganisation, som skulle understøtte rejsende købmænd. Man kan vel sammenligne det med en slags ambassadørfunktion.

 

I begyndelsen af 1700-tallet var Svendborg ved at blive en søfarts- og handelsby af større betydning. Fra den tid stammer de første købmandsgårde, og svendborgensiske skibe begyndte at sejle på Middelhavet. Hidtil var den slags lange sørejser ellers forbeholdt store, statslige københavnske redere.

 

I Svendborg og Troense blev der etableret værfter og bygget skibe af god kvalitet. Omkring 1850 var der mellem 20 og 25 værfter i Svendborg, Troense og på Thurø. Søfart og skibsbyggeri var to sider af samme sag.

Mange af de værdier, som skibene sejlede hjem til Svendborg, blev omsat i store købmandsgårde, fabrikker og handelsvirksomheder. Blandt andet startede rederiet A.P. Møller sin virksomhed i Svendborg.

 

Svendborgs indre by

Svendborg er en rigtig by. Den er gammel, den er smuk, den er købstad med havn og en jernbane tværs gennem byen.

Svendborg har en rig historie og masser af atmosfære. Byen er stadig driftig med spændende virksomheder, et rigt kulturliv og interessante besøgsmål - samt et interessant og alsidigt natteliv.


Svendborg var for nogle år siden den by i Danmark, som havde flest værtshuse. Der er stadig mange til stor glæde for bl.a. de mange studerende, der årets rundt fylder godt i nattelivet.

 

Endelig er Svendborg blandt landets mest innovative byer. Mange kreative mennesker har bosat sig i lokalområdet. Du kan nemt bruge nogle dage på at udforske byen.

 

 

 8  M/S Helge Svendborg ligger ud til Svendborgsund, og på den anden side ligger Tåsinge, mens Thurø ligger lidt mod øst.

De snævre farvande besejles medio maj til medio september af veteranskibet Helge (link
svendborg-havn.dk/faerger/ms-helge).

Du kan lade dig sejle ud til Valdemars Slot, til Grasten på Thurø eller måske til Christiansminde. Det er en god måde at opleve Svendborg-egnens maritime miljø. Enten ud og hjem igen eller ud og udforske et af anløbsstederne.

 

 

 9  Frederiksøen Et besøg på Frederiksøen i Svendborg Havn kan anbefales.

 

Her lå Svendborg Skibsværft, som blev opført omkring 1920. Indtil lukningen i 1997 blev søsat omkring 200 skibe fra værftet. Ring Andersens træskibsværft, der blev etableret på Frederiksø i 1867, er stadig i funktion.

 

Men Frederiksøen er under forvandling til kulturø. Værtftsbygningerne er spækket med gallerier, arbejdende værksteder, cykelværksted, spillested og maritime værksteder; også Danmarks Museum for lystsejlads bor på Frederiksø.

På kajkanten er der bådudlejning, petanquebaner og picnicpladser og en enestående udsigt over byen, når solen går ned.

 

En tur på havnefronten bør du også tage. Længst mod syd ved Brogade ligger de ældste huse. Det Gule Pakhus er i dag domicil for flere moderne virksomheder, og her ligger det hyggelige Hotel Ærø.



Ved træskibsbroen ligger ofte gamle træskibe med master og tovværk, for her på Havnepladsen har Maritimt Center Danmark hjemme. Som turist kan du købe dig en sejltur med et af de gamle skibe, og det er en stor oplevelse. Det er også her, Svendborg Turistbureau holder til, og det er herfra, færgerne til Ærøskøbing, Drejø, Skarø og Hjortø sejler.

 

Usynligt teater. Her ved Maritimt Center begynder også audiowalken (lydvandringen) ”Sundets Stilhed” (link til https://www.baggaardteatret.dk/forestilling/sundets-stilhed/).

“Sundets Stilhed” er en helt ny måde at tænke teater på. Forestillingen opleves på en seks km lang gåtur fra havnen i Svendborg til Brechts Hus i Skovbostrand. Som publikum går du ruten langs den naturlige scenografi og du er på sin vis selv skuespilleren.

Har du netop fulgt Øhavsstien ind i byen, kan du overveje at gå tilbage med skuespilleren Lars Mikkelsen som følgesvend i ørerne – du skal bare lade dig instruere og gøre, som han siger.

”Sundets Stilhed” krydser sporene af seks sydfynske forfattere – Bertolt Brecht, Karin Michaëlis, Tom Kristensen, Josefine Ottesen, Mikael Josepsen og Jesper Wung-Sung.

Forestillingen hentes via appen BaggaardTeatret, og det eneste du ellers skal bruge er et par hørebøffer - og et nysgerrigt sind.

 

    1. Gågade og smøge Fra Frederiksøen kan du en tur op i byen ad Brogade, hen over det lille Gåsetorv, krydse jernbanen op til Sankt Nicolai Kirke.

      til højre op ad Møllergade - Svendborgs gågade - til Torvet. Om lørdagen er her torvedag med handel og folkeliv. Der er mange fine gamle huse i denne del af byen. Her er også masser af butikker med alverdens varer, ikke mindst tøj. Måske finder du en passage til venstre mod Vor Frue Kirke, og flere hyggelige sidegader og smøger kan lede dig på spændende afveje.

 

    1. Naturama På Dronningemaen, tæt ved centrum kan du besøge det naturhistoriske museum Naturama. Her finder du en flot permanent udstilling om dyr til vands, til lands og i luften, ligesom museet løbende har skiftende udstillinger og aktiviteter.

 

    1. Svendborgs Museer Svendborg Museum har afdelinger flere steder, men har ”hovedkvarter” i Danmarks Forsorgsmuseum på Grubbemøllevej,

      Det er indrettet i nordens bedst bevarede fattiggård og giver den besøgende en unik og stærk oplevelse med stof til eftertanke. I autentiske rammer formidler Svendborg Museum historien om de mennesker, som levede eller lever på samfundets skyggeside. De fattige, de syge, de hjemløse og de forældreløse..

 

    1. Ørkild Voldsted Gå en tur op på Ørkild Voldsted, som er resterne af borgen Ørkild og et af Danmarks største voldsteder.

      Umiddelbart skulle man tro, at en borg tæt byen var en del af byens forsvar, men sådan var det bestemt ikke. Man skal opfatte Ørkild Borg og Svendborg som to for- skellige byer. Ørkild Borg blev formodentlig opført af kong Valdemar den Store i perioden
      1157-1187, og i 1264 hørte den til bispen i Odense.

      Borgerne i Svendborg var ikke altid begejstrede for folkene fra Ørkild Borg, som også benyttede Svendborg Havn, og hvis handel var en alvorlig konkurrence.

 

Til sidst blev forholdet så anspændt, at svendborgenserne i 1534 under borgerkrigen Grevens Fejde benyttede lejligheden til at storme og nedbrænde Ørkild Borg samt de 20 gårde, der hørte til borgen.


Sagnet fortæller, at Ørkilds portner havde sovet på sin vagt den nat, hvor svendborgenserne angreb. Derfor må den arme sjæl hver nat ride hvileløst omkring på borgen. Den opmærksomme vandrer skulle således ved midnatstide kunne høre hestens hovslag og portnerens raslende nøgler. Bortset fra genfærdet er voldstedet i dag en fredelig grøn plet med en god udsigt over Svendborg.

 

Besøg byens Turistinformation, der holder til i Maritimt Centers smukke gamle bolchestribede pakhus på Havnepladsen 2.

 

Fra Svendborg kan du komme med tog eller bus i retning mod Faaborg, Odense, Nyborg og Langeland.