Etape 16, Langeland

Denne tekst er et uddrag fra bogen om Øhavsstien og indeholder derfor mere baggrund, detaljer og inspiration end de korte Øhavssti‑foldere.

Hesselbanke

Øhavsstien går nordpå fra det sydlige Tranekær, og efter en halv kilometer når du Hesselbanke, som er en af Langelands højeste hatbakker - 38 meter stikker den op over havniveau.

Fra bakken har du en fin udsigt dels mod bagsiden af Tranekær by, dels mod de store herregårdsmarker vest for byen, kantet af grønne skovbryn. Lige sydvest for bakken står et af øens mægtigste egetræer.

Ordet ”hessel” er langelandsk for ”hassel”, og bakken har navn efter, at den engang fortrinsvis var bevokset med hassel.

Åsø Skov

Efter en halv kilometer asfaltvej mod vest går Øhavsstien mod nord ad skovvejen gennem Åsø Skov. Herfra er der kig mod øst over Tranekær og alléen nord for slottet. I sensommer og efterår fornemmer du jagtvæsenet — her udsættes fasaner og vildtet fodres.

Det lave område

Nord for Åsø Skov ligger et lavt område, hvor en afvandingskanal fører drænvandet mod vest til pumpehuset ved diget ud mod farvandet mellem Langeland og Fyn.

Kigger du mod øst, ser du Kohavehus, hvor Tranekærs medarbejder holdt opsyn med krybskytter. Lokalt kaldtes huset Posekiggerhuset.

Kohaveskoven

Øhavsstien fortsætter gennem Kohaveskoven. ”Have” betyder indhegnet jord — tidligere græssede Korsebølles køer her, og siden omkring 1800 blev skoven plantet for at sikre tømmer.

I anden halvdel af 1900-tallet er skoven blevet til pyntegrøntkultur med nobilisgran — indbringende, men fattigt for biodiversiteten.

Rester af et gammelt teglværk

Ca. 100 meter før du kommer ud af Kohaveskoven mod nord, skal du kigge til venstre: Ud mod kysten ses jordvolde fra et gammelt teglværk nævnt i lensregnskaberne 1618–1620.

Teglproduktion på Nordlangeland

Teglværker fandtes flere steder nordpå langs kysten.

Ler til tegl stammer fra smeltevandssøer. Øverst dannes kalkfrit rødler (giver røde sten) — længere nede blåler (giver gule sten).

Da tegl var tungt og vanskeligt at transportere over land, byggede man ovnene tæt ved kysten til udskibning.

Der ligger mindst to skibsvrag lastet med tegl ud for Nordlangelands vestkyst.

Dyssen syd for Helletofte Strand

Dyssen syd for Helletofte Strand ligger på en klintop. En langdysse fra ca. 3600 f.Kr. — tidligere med to gravkamre. Der er en kaffeplet ved dyssen.

Nær Helletofte Strand findes en primitiv overnatningsplads.

Feriepark Langeland

En kilometer nord for Helletofte Strand ligger Feriepark Langeland ved Emmerbølle Strand — med mad, proviant og overnatning.

Egeløkke

Nord for campingpladsen fører markveje til Smedebjerg Kohave og Egeløkke. Slå et slag ind i Kohaven og nyd bøgens søjlehal.

Egeløkke er privat — vis hensyn.

Egeløkke har været i familien Wenzel Knuths eje siden 1925, nævnt første gang 1426, og kendt for historien om Grundtvig og Constance Steensen‑Leth.

Peter Willemoes

Willemoes opholdt sig med Grundtvig og Constance på både Egeløkke og Tranekær. Han blev nationalhelt efter Slaget på Reden i 1801 som 18‑årig.

I 1808 faldt han i kamp på ”Prinds Christian Frederik”.

Spor af et forsvundet teglværk

Når du fortsætter nordpå, ses rester af teglsten på stranden — fra et forsvundet kystteglværk vest for Egeløkke.

Dageløkke havde også et større teglværk. I dag ligger her feriecenter og lystbådehavn.

Dageløkke Havn blev anlagt 1898 for at afskibe tegl og skabe anløb for dampskibe.

Det røde træskur fungerede som ventesal og pakhus.

Dageløkke

To kilometer nord for Travens Vænge ligger Dageløkke.

Før Dageløkke passerer du store vandreblokke fra istiden — ledeblokke viser isens bevægelsesretning.

Skoven Travens Vænge

Travens Vænge ligger helt ud til kystklinten med vindformede løvtræer og en fin udsigt mod Fyn. I nordkanten ses et lavt gærde muligvis fra fredskovsordningen 1805.