Etape 5, Svendborg

Denne tekst er et uddrag fra bogen om Øhavsstien og indeholder derfor mere baggrund, detaljer og inspiration end de korte Øhavssti‑foldere.

Etapen fører dig fra Fjællebroen langs Fyns sydkyst gennem /combine/product/586 Syltemade Ådal og videre til Vester Skerninge. Enkelte strækninger - især Syltemade Ådal - er så våde, at støvler anbefales.

Rødkilde

Fjællebroen blev anlagt af hovedgården Rødkilde, der ligger to kilometer mod nordøst, så den får lige et par ord med på vejen.

Navnet skyldes, at jorden ved Rødkilde er rig på jern, og derfor rødlig. Rødkilde nævnes første gang i 1314, da den daværende ejer blev erklæret fredløs. Måske havde han, ligesom ejeren af Finstrupgård ved Diernæs, været med i oprøret mod kong Erik Menved.

Senere ejede Hvide-slægten Rødkilde. I 1733 købte Johan Lehn fra hovedgården Hvidkilde stedet. Hans forvalter hed Jens Lange og han købte Rødkilde i 1739. Jens Lange anlagde Fjællebroen, og han var den første, der indførte det effektive femvangsbrug på Fyn.

Han stod for udskiftningen af landsbyen Ulbølle, anlagde et teglværk, etablerede en fabrik, der lavede stivelse og pudder, og endelig lod han bygge en del mindre skibe. Den handlekraftige mand var meget hårdhændet ved sine bønder, så han blev kaldt ”Den onde Jens Lange på Rødkilde”.

Strandeng

Syd for Fjællebroen er der et par steder med små strandenge, hvor salttålende planter som strandasters og strandmalurt vokser.

Strandhuse

Ovenfor strandengene, lidt inde i land, ligger Strandhuse. Her boede fiskere og bønder. Indtil 1868, hvor dæmningen blev bygget, sørgede folk fra Strandhuse for færgedrift til Nakkebølle.

Tangtransport

Ude på det lave vand vokser der en del alger – det vi til dagligt kalder tang. Tang har ikke rødder, men en hæfteskive, der holder den fast på sten. Du har sikkert fundet tørrede tangbuske skyllet op på stranden.

Hvis der ligger et flintredskab på lavt vand, kan tang sætte sig fast og vokse på det. Når tangbusken bliver stor nok, kan den løfte øksehovedet og til sidst skylle det op på stranden. Et lille glimt fra en oversvømmet fortid.

Sogneskel

Syd for Ringstedhus løber en lille bæk ud i Øhavet. Bækken har fungeret som sogneskel mellem Ulbølle og Vester Skerninge.

Præstens Skov

Præstens Skov er en lille, fredet stævningsskov, ejet af menighedsrådet. Her er gamle træer, masser af hassel og om forsommeren et tæppe af ramsløg. Ned mod stranden er der en ”Kaffeplet” med læ og udsigt.

Ballen

Fra Præstens Skov kan du kigge mod øst over Syltemade Ås udløb til /combine/product/432 Ballen .

På Øhavets bund ligger vraget af færgen M/F Ærøsund, sænket i 2014 og nu et kunstigt rev for dykkere.

Syltemae Camping

Syltemae Camping ligger øst for Præstens Skov.

Syltemade Ådal

Syltemade Ådal er dannet i slutningen af sidste istid. Nordpå ligger tunneldalen Ollerup Sø – Nielstrup Sø – Hvidkilde Sø – Sørup Sø.

En del af smeltevandet pressede sig sydpå og skabte den dybe slugt, som i dag er Syltemade Ådal.

Navnet betyder ”lavt og vådt”, og det stemmer. På de vådeste steder er der bræddebroer, men støvler anbefales. Dalen er vild, varieret og føles som ødemark.

I området går skotsk højlandskvæg, rolige og robuste dyr, der trives ude hele året og plejer naturen effektivt.

Langs vandløbet står ofte fiskehejrer skjult i vegetationen – nogle gange så tæt på, at både du og fuglen bliver forskrækkede, når den letter.

Der findes en folder om Syltemade Ådal hos /combine/product/244 Svendborg Turistbureau og ved parkeringspladsen.

Vester Skerninge

Vester Skerninge er en landsby ved landevejen mellem Svendborg og Faaborg. Øhavsstien går øst om byen, så du må tage en lille afstikker for at se den.

Vester Skerninge Kirke

Vester Skerninge Kirke er en klassisk hvidkalket landsbykirke, men fuld af detaljer og historier.

Skibet er opført i kampesten i romansk stil (1000–1250). Våbenhuset i munkesten blev bygget mellem 1450–1550 på sydsiden, hvor mændene gik ind.

Altertavlen er malet i 1817 af guldaldermaleren C.W. Eckersberg.

På korbuen hænger et trækrucifiks fra tidligt 1400-tal, oprindelig fra Ulbølle Kirke. Hovedet er hult og lukket med træprop – måske et skjulested for relikvier.

Vester Skerninge Kro og krohistorie

Vester Skerninge Kro blev grundlagt som gæstgiveri i 1791 og kongeligt privilegeret i 1801. Kroen ligger på den gamle landevej, nu Krovej.

Kongeligt privilegerede kroer måtte brænde brændevin, brygge øl og bage brød, men byens borgere måtte ikke komme på kroen før 1912.

Kroens nuværende udseende stammer fra 1806, og i dag er den et anerkendt spisested.