Etape 7, Svendborg

Denne tekst er et uddrag fra bogen om Øhavsstien og indeholder derfor mere baggrund, detaljer og inspiration end de korte Øhavssti‑foldere.

På denne etape kommer du forbi Hvidkilde Sø, over åsen ved Egense og ad den gamle jernbane ind mod Svendborg. Du kommer gennem beboelseskvartererne Kogtved og Strandhuse, forbi Sankt Jørgens Kirke, under Svendborgsundbroen og ind forbi lystbådehavnen og Svendborgs gamle færgehavn, før du når frem til Svendborg Havn.

Hvidkilde Sø

Sydvest for Hvidkilde ligger Hvidkilde Sø med de skovklædte øer, som fra øst mod vest hedder Kirsebærholm, Lilleholm og Storeholm. Sammen med Sørup Sø, Nielstrup Sø og Ollerup Sø ligger Hvidkilde Sø i en dal, der forbinder sig med Syltemade Ådal.

Her i den østlige ende er dalen bred og orienteret øst-vest, og der er måske tale om en tunneldal, som er dannet under iskappen under sidste istid. Syltemade Ådal er orienteret nord-syd og er en slugt, der er skåret ud af smeltevand.

Hvidkilde Sø er et godt sted at se på fugle. Om sommeren er det mest grågæs, fiskehejrer og toppede lappedykkere. Om vinteren er det store flokke af troldænder og taffelænder, der præger billedet.

Men hvor godtfolk er, kommer godtfolk til, så hav øjnene og en kikkert med dig; der kan sagtens være andre fugle ved søen.

Amalielyst

Syd for Hvidkilde og øst for Hvidkilde Sø ligger skoven Amalielyst. Øhavsstien går ikke igennem, men hvis du gør en afstikker, kan du se højryggede agre fra tiden før 1800.

I skovens nordlige hjørne ud mod Hvidkilde Sø ligger den lille Rønninge Vandmølle. I skovens sydvestlige hjørne ligger et voldsted med rester af både borgbanke og ladegårdsbanke, og rundt om ligger kampesten og stumper af teglsten.

Hovvejen

Fra Hvidkilde og øst om Amalielyst følger Øhavsstien den gamle hovvej op over den store hovedgårdsmark. Hovvejen blev benyttet af egnens bønder, når de skulle til og fra pligtarbejde på Hvidkilde.

Egense Ås

Egense Ås står som et markant bakkedrag i det ellers flade landskab. Den er dannet som aflejringer af sand og grus i en smeltevandsflod, der strømmede inde under iskappen under den sidste istid. Da isen smeltede bort, blev aflejringerne liggende som en lang, smal bakke i landskabet.

Mange af åsene i Danmark er gravet væk i tidens løb, for sand og grus kan altid bruges til byggerier. I dag har vi en råstoflov, der gør det vanskeligere at bortgrave landskabselementer som åse.

Egense Ås ligger her endnu, og der er et godt kig oppe fra toppen.

Rantzausmindeskoven

Den oprindelige Povlinelundskov hedder nu Rantzausmindeskoven og er et rekreativt område med stier til både vandring og ridning. Her findes også en mindre naturlegeplads, opholdspladser og shelter.

I skoven støder du igen på tracéen fra Svendborg-Faaborg Jernbanen. Øhavsstien følger tracéen til Kogtved, hvor stien via byens gader snor sig ned til Svendborgsund.

Kogtved Vandmølle

I en slugt ligger Kogtved Vandmølle som en lille oase med sin mølledam. Vandmøllen hørte oprindeligt til Kogtvedgård, der blev revet ned, da området blev udstykket til bebyggelse.

Kogtvedgård lå lidt nordvest for vandmøllen. Vandmøllen blev benyttet til at male korn, og vandet i mølledammen kommer ned gennem den stejle slugt fra nord. I dag ejes Kogtved Vandmølle af Svendborg Kommune.

Står du ved vandmøllen, kan du mod vest se den tidligere Kogtved Søfartsskoles røde bygninger. Den traditionsrige skole lukkede i 2008 og er ombygget til seniorboliger.

Den folkekære skuespiller og komiker Dirch Passer blev uddannet sømand herfra.

På strækningen fra Strandhuse til Svendborgsundbroen følges Øhavsstien med Svendborgs Kløversti. Det giver mulighed for at tage en afstikker på 7,5 kilometer til Svendborgs nordvestlige del.

Sankt Jørgens Kirke

Lige vest for Svendborgsundbroen ligger Sankt Jørgens kirke, der er som klippet ud af et dansk julekort: Hvidkalkede mure, rødt tegltag og et tårn med kamtakkede gavle. Sankt Jørgen var skytshelgen for de spedalske, og her ved Sankt Jørgens Kirke boede der mennesker, som led af spedalskhed.

Sygdommen kom fra Asien, og det var korsfarere, der bragte den til Europa i 1100-tallet. Spedalskhed smitter ved tæt kontakt mellem mennesker – og blev man spedalsk, døde man.

Derfor traf middelaldersamfundet sine forholdsregler: Man isolerede de syge på særlige lokaliteter. Spedalskhedshusene kaldte man Sankt Jørgensgårde, og ved Sankt Jørgens Kirke ligger de sidste af de ca. 40 spedalskhedshuse, der blev oprettet ved købstæderne fra midten af 1200-tallet.

De spedalske måtte ikke deltage i gudstjenester sammen med den øvrige befolkning. Derfor opførte man kapeller af træ ved Sankt Jørgensgårdene. Trækapellet ved Sankt Jørgensgården i Svendborg blev erstattet af stenkirken sidst i 1200-tallet.

Sankt Jørgensgårdene var organiseret som klostre. De syge var de syge søskende, mens plejepersonalet var de karske søskende. De nødvendige midler måtte man skaffe i form af gaver og almisser.

Kong Valdemar Atterdag sørgede for, at de spedalske ved Svendborg fik lidt landbrug ved landsbyen Sørup. En anden indtægtskilde var penge, som de syge selv havde med - en eventuel formue tilfaldt fællesskabet. En tredje indtægtskilde var almisser, som de karske søskende havde ret – og pligt – til at tigge om.

Som flere andre Sankt Jørgensgårde fik den ved Svendborg efterhånden en god økonomi og samlet en del gods. Sankt Jørgensgård havde sin egen avlsgård, Brydegård, der blev revet ned i 1963 i forbindelse med bygningen af Svendborgsundbroen.

I 1500-tallet var spedalskheden ikke længere særligt udbredt, så i 1542 lovgav kong Frederik III, at Sankt Jørgensgårdene kunne nedlægges. I Svendborg vælger man dog at bevare bygningerne, og nu kan gamle og svagelige få lov at bo her. Kirken får også lov at fortsætte som en uofficiel sognekirke for fiskere og bønder i lokalområdet.

De to huse, der i dag ligger tæt ved kirken, er opført af købmanden og vinhandleren Johan Lehn, der ejede Hvidkilde, og som Sankt Jørgens Kirke hørte under.

Han fik i 1737 gennemført en større ombygning af kirken, som blev forsynet med hvælvinger. I 1738 opførte han det store hus ved kirken. Det indeholdt 11 værelser til beboere og et bryggers. Det mindre hus byggede han i 1740. I dag benyttes de to bygninger til kontor, menighedslokaler og konfirmandstue.

I kirken kan du i dag se Sven Havsteen-Mikkelsens flotte glasmosaikruder i koret. Døbefonten er fra midten af 1200-tallet og stammer fra Albani Kirke i Odense.

Turen mod Svendborg Havn

På østsiden af Svendborgsundbroen fortsætter Øhavsstien langs kysten ind mod Svendborg Havn. Hvis du vælger at dreje af mod Tåsinge, så fortsætter turen i Tur 11.

Det første stykke fra Svendborgsundbroen går stien ad Strandvejen gennem beboelsesområder med villaer i alle størrelser. Nogle af de store huse er opført af byens skibsredere.

Videre forbi den store cirkelformede lystbådehavn, der blev anlagt i 1936. Ved lystbådehavnen, hvor Øhavsstien krydser Færgevej, ligger en større skibsbro, som var det gamle færgested over til Vindeby på Tåsinge. På stedet ligger Færgekiosken, som leder tankerne på rette vej.

Stien fortsætter hen forbi kajakklubben og gennem Kullinggade, som var bosted for mange af Svendborgs søfolk, da byen var på toppen som søfartsby. Endelig når du frem til Svendborg Havn og den ældste del af byen.

Svendborgs historie

Svendborg startede som en lille flække for fiskere, færgemænd og handelsfolk. Byen opstod i området ved Havnepladsen, hvor øfærgerne lægger til i dag, og voksede op mod Brogade og Gåsetorvet.

I 1200-tallet blev der opført et gråbrødrekloster og to store kirker – Vor Frue Kirke og Sankt Nicolai Kirke. Sidstnævnte var viet til de søfarendes skytshelgen.

Sankt Nicolai Kirke minder om kirkerne i Danzig, Lübeck og andre Østersø-byer, hvilket vidner om Svendborgs maritime forbindelser. Svendborg fik sine købstadsrettigheder i 1253.

I 1337 fandtes der et Sankt Knudsgilde i Svendborg – en handelsorganisation for rejsende købmænd.

I begyndelsen af 1700-tallet var Svendborg ved at blive en vigtig søfartsby. Rederier opstod, og skibe fra Svendborg sejlede på Middelhavet. Mange af værdierne blev omsat i købmandsgårde, fabrikker og handelshuse. A.P. Møller startede sin virksomhed i Svendborg.

Svendborgs indre by

Svendborg er en rigtig by – gammel, smuk og levende med havn og jernbane midt igennem byen.

Byen har en rig historie og masser af atmosfære samt kulturliv og natteliv. Svendborg var engang den by i Danmark med flest værtshuse – og mange findes endnu.

Byen er også blandt Danmarks mest innovative, med et stort kreativt miljø.

M/S Helge

Svendborg ligger ud til Svendborgsund med Tåsinge på den anden side og Thurø mod øst. De smalle farvande besejles om sommeren af veteranskibet Helge.

Du kan sejle til Valdemars Slot, Grasten på Thurø eller Christiansminde – en smuk måde at opleve det maritime miljø.

Frederiksøen

Et besøg på Frederiksøen i Svendborg Havn kan anbefales.

Her lå Svendborg Skibsværft fra ca. 1920 til 1997. Ring Andersens træskibsværft fra 1867 er stadig aktivt.

Frederiksøen er nu kulturø med gallerier, værksteder, spillested, maritimt miljø og Danmarks Museum for Lystsejlads. Langs kajen er der bådudlejning, petanquebaner og udsigtspunkter.

Ved havnefronten ligger gamle træskibe og Maritimt Center Danmark. Herfra kan man tage sejlture med veteranskibe – og herfra sejler også færgerne til øerne.

Gågade og smøge

Fra Frederiksøen kan du gå ad Brogade over Gåsetorvet og videre til Sankt Nicolai Kirke.

Gå videre op ad Møllergade – Svendborgs gågade – til Torvet, hvor der er torvedag om lørdagen. Her er mange gamle huse og butikker samt hyggelige sidegader og smøger.

Naturama

På Dronningemaen tæt ved centrum ligger Naturama – et naturhistorisk museum med udstillinger om dyr i vand, på land og i luften samt løbende særudstillinger.

Svendborgs Museer

Svendborg Museum har flere afdelinger, men hovedsædet er Danmarks Forsorgsmuseum på Grubbemøllevej.

Museet ligger i Nordens bedst bevarede fattiggård og fortæller stærke historier om mennesker på samfundets skyggeside.

Ørkild Voldsted

Ørkild Voldsted er resterne af borgen Ørkild og et af Danmarks største voldsteder.

Borgen var ikke en del af Svendborgs forsvar, men en separat magtbase. Den blev opført i 1100-tallet og hørte senere under biskoppen i Odense.

I 1534 stormede svendborgenserne borgen under Grevens Fejde og brændte den ned.

Sagnet fortæller, at Ørkilds portner rider hvileløst rundt som straf for at have sovet på sin vagt. Voldstedet er dog i dag fredeligt og med fin udsigt.

Besøg byens Turistinformation i Maritimt Centers pakhus.

Fra Svendborg kan du tage bus eller tog mod Faaborg, Odense, Nyborg og Langeland.